uge-plan for uge 1 2016


Uge 1  i 2016 – det er et nyt år og jeg hører til dem der IKKE har nytårsfortsætter – synes ikke der er grund til at gøre livet besværligt for en selv.
Jeg ved at mange bruger datoen til at love “bod og bedring” med hensyn til sport, kost og sund levevis.
JEG vælger at vente 1 uges-tid med at tjekke om der er vaner der har fået lov at løbe løbsk 😉
Når jeg så finder noget (det gør vi vel alle) synes jeg at en lille ændring man kan holde, er bedre end store ændringer der smutter hen ad vejen – MED MINDRE man er så stålsat at man synes det er det værd , 2011/12 tabte jeg selv ca 40 kilo, det var ikke altid nemt, men dengang og nu synes jeg det var besværet i de 13 måneder værd.
I dag svinger min vægt indenfor 5 kilo – kommer det udenfor det – tager jeg 2-4 uger hvor der kost-tjekkes – Normalt spiser jeg hvad jeg har lyst til – men har lært at spise mindre 😉

Mandag……Medisterpølse “hjemmelavet”  med dampede grøntsager.

Tirsdag…….Stuvet hvidkål med frikadeller

Onsdag……..Måske fiskefrikadeller/ fiskefiletter  med bådkartofler

Torsdag….. Kalkun i karry med ris og råkost.

Fredag……..Hamburgerkotelet med kartofler og salat. Disse flytter jeg til lørdag

Lørdag…….Tortillas med grøntsagsfyld. Disse slettes, da der var mad til 2 dage torsdag

Søndag……..Blomkålssuppe m bacon og flute.

Jeg mangler 1 hvidkålshoved, blomkålssuppe (køber jeg på tilbud i Fakta).
Jeg har hjemmelavede frikadeller (fryser), kalkun fra nytåret (fryser), hamburgerkoteletter og bacon er i fryser ligeledes fars til kødfyld lørdag.
Mel og gær til bagning og flutes til suppen har jeg.
Smør og pålæg ligger der rigeligt af i fryseren – ligeledes mangler der ikke mange kolonialvarer – så det bliver en uge uden store indkøb – rart en gang imellem 😀