Madplan for uge 2 + 3 (6/1 -19/1)


Nu skriver vi søreme 2025 – er det noget særligt ? ja for mig er det, for 14 år siden fik jeg af lægen at jeg skulle i gang med at bruge tiden fornuftigt, da jeg skulle regne med en nedsættelse af mine kræfter og en funktionsnedsættelse pga gigt – og ja, jeg har ikke de samme kræfter, men lægerne er blevet dygtigere – Jeg har blandt and et fået sat delproteser i begge mine hænder i år, og de virker fint er 95 % smertefri og bruger dem nu til alt (mine knæ venter nu, så må vi se hvornår) – Både min mand og jeg er blevet folkepensionister så vi har tid til at tage det hensyn der er nødvendigt. men jeg er optimistisk, kirurgen siger at jeg er ret sej – en operation tager jeg fra den optimistiske side – De (lægerne) hjælper mig til en bedre hverdag, så må jeg gøre min del så det lykkes – det har jeg forsøgt og det er blevet 2 rigtig gode resultater.
Vi har her indført en KOLD måned i Januar, det betyder ikke at vi skal have kold mad 🙂 , men at vores hævekort helst ikke skal være glødende her i januar.
Samtidigt fortsætter jeg med at få grøntsagskasser fra Skagenfood (det er selvvalgt og ikke sponsoreret) –
Min mand og jeg vil gerne have flere vegetarretter i det nye år – vi er glade for grøntsager, men det bliver hurtigt, nemt som man altid har gjort. Disse grøntkasser gør at jeg altid har grønt nok til at lave en pasta eller grøntret.

Mandag 6-1…..Paneret selleri m. kartofler + kål (frugtgrød til dessert)

Tirsdag 7-1…..1 skagenret – Her bliver det nok koteletter i fad med ris (frisk frugt)

Onsdag 8-1…..Pastaret m. grøntsager og flute (frugtgrød til dessert)

Torsdag 9-1…..1 skagenret – en kødfri med krydrede kikærter og hjemmebagte brød og salat.

Fredag 10-1…..Rugbrød m pålæg og rester fra jul & Nytår – vi er nok mange der har frosset noget ned.

Lørdag 11-1…..Biksemad m rest af flæskesteg fra jul (appelsiner til dessert)

Søndag 12-1…..Squash-frikadeller – disse squash-frikadeller kan laves i airfryer, og spises med grøntsager
og her hos os sovs. (frugtsalat m råcreme til dessert)

Mandag 13-1…..Hachis m rodfrugtmos Jeg tænker at jeg vil bruge andekød fra julen og rive det i småstykker
selv om hachis normalt er hakket – Mosen laves af søde kartofler, hvide kartofler,
jordskokker, selleri + evt andre hvide rodfrugter.

Tirsdag 14-1…..Rugbrød m pålæg og røreæg vil have tømt fryseren for pålæg, så må vi se hvad der er.

Onsdag 15-1…..Det bliver en rigtig vinter-ret jeg har fødselsdag og jeg lægger et stykke svinekam uden svær
i slow-cookeren – efterhånden kommes nogle forskellige rodfrugter i – kødet serveres med
pommesfritter (hjemmelavet is til dessert )
Hos os bestemmer fødselsdagsbarnet middagsmaden 100% (indenfor rimelighed altså)

Torsdag 16-1…..Minestronesuppe m flutes – Der er en god fond fra i går den fortyndes evt med grøntsags-
bouillon og så grøntsager i og tilsidst kommes suppehorn i (lille pastatype) men skruer kan
bruges.

Fredag 17-1…..Brændende kærlighed m. rødbeder Både min mand og jeg er vilde med kartoffelmos og da jeg
har en del grøntsager bruger vi dem i tern istedet for bacon, vi får kogte rødbeder til (jeg
koger blot rødbeder og fjerner skindet under vandhanen, vi sylter dem ikke).

Lørdag 18-1…..Stuvet hvidkål og frikadeller Jeg har færdigkøbte grøntsagsfrikadeller i fryseren og
hvidkål har jeg fået i grøntkasserne. (æblekage til dessert)

Søndag 19-1…..1 Skagenret fra skagenfood Det bliver boller i karry med råkost.