Tanker om ” Billig nem mad der ikke ruinerer dig”


I det nye år overvejer jeg at ændre på siden – Der skal gives mere tid til mig, men samtidigt ved jeg jo også godt at JEG ikke spiser hvad som helst – dåsemad og pulvermad kan være udmærket – MEN for mig er det en klar nødløsning (hos os kaldes det overlevelses-kit)

Min mand grinte da jeg sagde at JEG ville have fridage –
Som han sagde “Du vil finde på enhver undskyldning for at være i det køkken”  –
Måske har han ret 😉 (nej ærligt – Det har han) –
Jeg er vild med alt hvad der skal være i mit køkken –
Gryderne hænger på kroge parat til brug –
Skålene står på en hylde lige over køkkenbordet , i “nå-højde”,
Jeg skal IKKE strække mig eller bukke mig unødvendigt 🙂 –
I min vindueskarm er der krydderurter og krydderierne dufter –
Så ja – jeg bliver ikke nem at smide lidt ud af køkkenet.

Der bliver holdt fast i at JEG ikke skal lave mad 1 gang om ugen –
Muligvis bliver det nødvendigt at binde mig til stolen meeen 🙂  –
Jeg vil overveje at gøre nogle ting lidt mere praktisk –
JEG synes ikke ambitionsniveauet har været højt – men det skal jeg lige tænke lidt over.

Jeg har nogle forskellige ideer til hvordan opskrifterne skal være, og billederne og andre indlæg, og og og, ideerne bobler, men de skal gennemtænkes og sorteres grundigt da de skal være til at gennemføre (jeg skal nok have hjælp til at sortere dem), JEG synes jo alle er brandgode :D.

Vi SKAL  til at skrive indkøbsseddel til 2 gange om ugen –
Vi har gjort det før, men er begyndt at slappe lidt af –
Det vil gøre det mere praktisk at vi ikke handler 5 gange om ugen.

Jeg har et dårligt hjerte, og nu SKAL jeg hvile mig mere, så det er målet i det nye år –
Vi arbejder på at jeg sammen med lægerne i løbet af foråret skal opnå en bedre vejrtrækning,
Men det bliver da hårdt arbejde.

Det bliver så spændende at se om de to andre går i køkkenet –
Indrømmer, viljen er der, men de er altså som 2 x bambi på glatis 😀

Det kan for nogen synes at være et højt ambitionsniveau at have at ville lave mad 6 x om ugen, men alt hvad jeg laver tager jo ikke lang tid til det OG jeg fordeler arbejdet over flere gange, så jeg holder pause ind imellem.
Man skal jo heller ikke glemme, at det for mig ikke er en sur pligt men noget jeg kan lide.
Hvis  JEG ikke skulle lave mad ville jeg begynde at rode med noget andet (hvad, ved jeg såmænd ikke) – jeg  er meget kreativ, laver en del håndarbejde og får ideer til alt muligt (nogen bedre end andre- synes manden) jeg duer bestemt ikke til KUN at sidde og “stille-sysle”.

Jeg rydder op i mit køkkenskab med jævne mellemrum – nogle gør det ofte andre næsten aldrig – Jeg synes nu det er meget rart-
Der undgås at nogle ting skubbes bagerst (og bliver for gammelt) –
Der undgås ofte en del spild, hvilket jeg synes er vigtigt (af hensyn til økonomi + ressourcer)
Man undgår at lave unødvendige indkøb –
Og man får en naturlig rotation i de indkøbte varer (også i forhold til årstid)
Jeg gør det ikke med faste intervaller, det blev gjort sidst i November (da jeg planlagde juleindkøb) og det sker nu igen lige før Nytår (kan lide at starte et nyt år med orden).
Så rydder jeg helt op igen når årstiden skifter – Jeg rydder løbende LIDT op da jeg hver måned tjekker hvad der er på hylderne, når der helst handles kolonialvarer på 1 gang.