Kyllingelår m krydret bulgur og stegte grøntsager


I dag blev der lavet mad i begge air-fryers – Det kunne da have været lavet i ovnen, men det fungerer fint i fryer, det sparer strøm og rengøring, og der er kun brugt 1 kasserolle til at koge bulguren.

Kyllingelårene krydres efter ønske og lægges i den store fryer (jeg stegte 7 , kunne være 10 stk)
Der indstilles til 180 grader og der startes med 40 minutter – jeg brugte et stegetermometer til at tjekke om de var møre (det var de).

Grøntsagerne var gulerødder + 1 squash i stave plus et stort rødløg i både – den lille fryer var 3/4 fyldt og der blev blot krydret med salt og peber der blev stegt i 30 minutter ved 190 grader.
Vi skal bruge en del squash da vi har dem i haven 3 forskellige slags – de grønne er de første, de gule de næste og til sidst kommer nogle UFO lignende pattysquash, I år har  de fået vand og varme skiftevis så der er mange – på et tidspunkt forærer jeg dem til dem jeg kender 😀

Bulguren var et tomatkrydret produkt fra Earth Control, det er et vegansk produkt og smagte rigtig godt – både manden og sønnen synes det smagte godt.
Blandingen hældes i kogende vand og koger i 10 minutter = nemt