Karrykål


KARRYKÅL:

Det lyder ret kedeligt, men er det bestemt ikke. Samtidigt er det en mulighed for at få brugt noget hvidkål, som er i sæson lige nu, og som er sundt og fiberrigt. Når det bliver lavet på denne måde smager det lidt ligesom indmaden i en forårsrulle, og man kan derfor servere soya-sovs til. Det er en god ret at lave til 2-3 dage, den kan lægges i fryser til FAST-FOOD, eller varmes næste dag, hvis der er brug for det.

Hvidkål i passende mængde (jeg brugte 1/3 af et stort hoved) skære så fint som muligt. 2 mindre løg skæres ligeledes i små stykker, 1 gulerod skrælles og rives groft, så er det klar –

250 g hakket oksekød brunes i 1 spsk olie – tilsættes 1 stor spsk karry og alle grøntsagerne, der røres godt rundt – så tilsættes lidt efter lidt 2,5 dl vand – det skal ikke sejle og være en suppe og kålen smider også vand, så langsomt – det koger lige så stille til kålen er hel mør. Gryderetten smages til med salt og peber og jeg tilsatte 1 dl lyse rosiner (fordi jeg kan lide dem)  Serveres med rugbrød – her kom der lidt kartoffel-spiraler i frituregryden, da sønnen IKKE spiser kål  😉

Resten af karrykålen havner i nogle pandekager til frokost i weekenden, så smager jeg til med lidt chilisovs.

IMG_2348