Stegt medister med grøntsager


DAMPEDE GRØNTSAGER:

Der skulle have været råkost i dag, men jeg opdagede lidt rosenkål og et par gulerødder der “trængte” til at komme i gryden suppleret med en håndfuld friske bønner, blev det til dampede grøntsager i stedet.

Jeg brugte min dampkoger, bruger den en del. Det er sådan en, hvor der er 2 ovale skåle, der kan sættes ovenpå hinanden – kartofler nederst og grønt ovenpå. Den er passende til vores forbrug – Vi er 3 voksne der skal have mad, og vi bruger normalt kun 1 skål. Der er 2 flytbare skillevægge, så jeg bruger den ene halvdel til kartofler og den anden til grøntsager. Så skal der vand i bunden og 30 min senere er det hele færdigt OG det kan gå i opvaskemaskinen.

————————————————————

MEDISTERPØLSE:

Jeg køber medister i vores dagligbrugs, den kan vi lide og af og til er der tilbud på den. Så køber jeg 4-5 kg koger den og lægger den i poser med 1/2 kilo, så er det lige til at tage en pose, tø lidt op og stege på panden. En sådan halvfabrikeret middag er langt billigere end en færdigret 😉

IMG_2399

Sovsen var bare panden kogt af med 2,5 dl vand og jævnet med 1 spsk mel rørt ud i et par spsk mælk – smag til med salt, peber og kulør.

Æblerne var en rest, men sønnen holder meget af dem, så de kom med på bordet.