Jeg starter med plan for de næste 3 uger, inden så længe vil der komme nogle fler uger på – det har kunnet lade sig gøre at skrive lidt frem i tiden, da jeg har brugt lidt tid i venteværelser – Jeg hader at spilde min tid, så jeg har en “kinabog” og en gammeldags kuglepen, så skrives og noteres der ned i bedste stenografistil, og det kan så skrives rent til madplaner. – jeg tror jeg har nedskrevet til resten af året, så nogen tanker er der blevet tænkt 🙂 – Der vil være 3 dage om ugen med opskrifter fra skagenfood, da jeg køber måltidskasser derfra og jeg er IKKE sponsoreret, jeg gør det for at vores hverdag skal være lidt nemmere nogle dage – Samtidigt får vi lidt ny inspiration og lidt nytænkning og selv om vi begge er fyldt 67 er vi blevet meget glade for de asiatiske opskrifter selv om der er lidt POWER på nogle af dem, men man kunne da krydre lidt mindre hvis man synes.
Rigtig mange af mine “opskrifter” er egentlig vejledninger til at bruge det man har på så nem måde som muligt, jeg går ikke ud og opfinder besværlige opskrifter – vores mad skal være til at gå til og jeg skal ikke hele tiden ud at købe ind – Men det er ikke fordi jeg ikke laver noget i køkkenet, jeg bager det meste af vores brød selv, jeg laver vores egen marmelade og endda rigeligt (der er nok til at forære til sønnen også + til gaver)- Jeg dyrker drivhuset, som vi har gang i og gavn af i 9 måneder om året og hjælper til i haven hvor vi dyrker mange af vores grøntsager – Derudover har vi 2 hønsemadammer + 1 stor hund der skal luftes i skov og ved strand, dette sker ofte samtidigt med at vi kører rundt og henter mange af vores råvarer hos producenterne (det har vi nemlig mulighed for,her på lolland-falster), og ja, det giver mening for os, og da min mand og jeg begge er folkepensionister er vi sikkert ikke de hurtigste 🙂
Uge 44
Mandag…..Nem Lasagne m spinat :
opskriften kommer på hjemmesiden 🙂 https://billigeopskrifter.dk/nem-lasagne-med-spinat/8755
Tirsdag….Parisertoast + rød saftsuppe
Onsdag…..Pastafad m boccoli + bacon
Opskriften kommer på hjemmesiden 🙂 https://billigeopskrifter.dk/pasta-i-fad-m-bacon-og-broccoli/8759
Torsdag….Brændende kærlighed i veggie-udgave
Det er jo kartoffelmos og jeg blande et stort stykke græskar i og serverer så den flotte mos med løg, gulerødder, squash og peberfrugt i små tern og ristet på panden til de er møre – krydr godt.
Denne udgave synes både min mand og jeg smager bedre end den gamle med bacontern + løg.
Fredag…..Spicy deller på grøntsagsbund
Rør en fars der krydres godt evt. med chili og steg små frikadeller, sæt dem til side –
Skær de grøntsager du har ud i ikke for store stykker, hæld en dåse hakket tomater ovenpå og steg dem møre i ovnen – de sidste 5 minutter lægges frikadellerne på -fadet serveres med feks pommes frites
Lørdag…..One pot m hakket kød og karry det virker som en risotto men ikke så cremet
Jeg starter med at varme en dyb pande med låg op og svitse løg, krydderier, hvidløg og evt 200 g hakket kød, herefter tilsættes squash, græskar og gulerod eller andet grønt og tilsidst hældes boullion på + ris – nu sørger man for at det ikke koger tørt, til allersidst når det er ved at være mørt tilsætter jeg ærter fra frost (men optøet) – her serverer vi det med salat eller flute.
Søndag…..Butterdejsrulle med bulgursalat
Dette er en opskrift fra skagenfood (da jeg får måltidskasse til 3 dage/uge
Uge 45:
Fremover vil der, hvis der ikke er en hurtig vejledning være en opskrift på hjemmesiden.
Mandag…..Kylling i fad med pasta.
200 gram pasta koges efter anvisningen på pakken de sidste 5 minutter tilsættes grøntsager (efter hvad der er i grøntskuffen) – det hældes i et fad og ristet kylling evt hakket kommes over – til sidst kommes enlys sovs med revet ost i over og det sættes i en 200 grader varm ovn til det er gyldent og bobler i overfladen. Der kan også anvendes en tomatsovs, så minder det lidt om en lasagne.
Tirsdag….Spaghetti med oksekødsboller
Dette er en opskrift fra SKAGENFOOD
https://skagenfood.dk/da-dk/opskrifter/spaghetti-i-pesto-med-smaa-oksekoedsboller-med-guleroedder-persille-og-hvidloeg-14401
Onsdag…..Græsk inspireret kylling
Dette er en opskrift fra SKAGENFOOD
https://skagenfood.dk/da-dk/opskrifter/graesk-inspireret-kylling-med-bacon-aubergine-tomat-kartofler-og-salatost-14571
Torsdag….Paneret selleri m.kartofler + gulerødder og ærter
Det er kogte skiver selleri der vendes i mel, æg og rasp, der steges gyldne på panden og serveres med kartofler og stuvede ærter og gulerødder.
Fredag…..Rugbrød + evt rester og en timbale m. rest af grøntsager, og lidt friskt skåret pålæg
Vi bruger ikke meget pålæg, men når vi skal have det er det pålæg der er købt i stykker til at skære på pålægsmaskinen. Nogle vil synes det er dyrt, men jeg pakker det som slagterens afskårne pålæg og fryser det ned så er der til mange gange ud af feks 1/2 kødpølse, 1/2 spegepølse + 1 stykke rullepølse – det er hjemmelavet pålæg i en superkvalitet og for det giver jeg ca 140 kr, det synes jeg er rimeligt.
Timbale er mit yndlingspålæg med en rest grøntsager…… https://billigeopskrifter.dk/aeggetimbale/1732
Lørdag…..Snitzler + dampet grøntsager + bearnaisesovs.
snitzlerne er i fryseren (købt som storkøb) grøntsager bliver de friske der er + bearnaisesovsen er fra brev.
Søndag…..And med det hele
Det er ikke så svært opskriften er her : https://billigeopskrifter.dk/andesteg-paa-hverdag/4349
Uge 46:
Mandag…..
Det bliver en opskrift fra SKAGENFOOD
Tirsdag….Forårsruller –
Vi spiser dem med stegte ris med majs og ærter – Stegte ris er kogte ris der steges i olie på en dyb pande, majs og ærter der er tøet op tilsættes til sidst.
Onsdag…..Æggekage m. ristet bacon og kartofler (bagt i ovn)
Jeg starter med at stege en pakke bacontern så der smeltes lidt fedt af og de bliver sprøde – tag dem af pande
rist så nogle skiver kogte kartofler i fedtet og hæld det i et fad så hældes 4 sammenpiskede æg over – sæt fadet i ovnen ved 200 grader og bag ca 20 minutter til den er fast – hæld baconen over og server med brød.
Torsdag….
Endnu en opskrift fra SKAGENFOOD
Fredag…..Forloren Irsk stuvning, rødbeder og rugbrød serveres til.
Det er kødfri dag (det kan vi begge lide) i dag er det fintsnittet hvidkål, skiveskåret gulerødder, skiveskåret skrællede kartofler og 1 skiveskåret løg + lidt sorte peberkorn (8-10 stykker) det koges til kartoflerne koger lidt ud og smages til med salt
lørdag…..I dag serverer vi kogt hamburgerryg med flødekartofler med rød peberfrugt + råkost
flødekartoflerne er en færdigvare, hamburgerryggen koges i ca 45 minutter og råkosten bliver en salat med fintsnittet hvidkål, revet gulerod og appelsin.
Søndag…..
Den sidste opskrift fra SKAGENFOOD i denne uge.