Skinkeruller med porrefyld, pasta og tzatziki


Jeg starter med skinkerullerne –
8 store skiver pålægs-skinke (her bondeskinke fra ALDI)
2 stk porrer
1 portion sovs af 2spsk smør, 1 spsk mel, ca 2,5 dl mælk/vand
Lidt salt, peber og revet ost (drysses ovenpå)

Porrerne skæres i TYNDE skiver og svitses til de falder lidt sammen –
De 8 skiver skinke rulles om 1 spsk porrer –
Lægges i et fad og overhældes med den lyse sovs –
Revet ost drysses på –
Fadet sættes i en 180 grader varm ovn ca 10 minutter –
Det ser nu sådan ud 🙂

IMG_2823

Tzatziki:
Groft revet agurk drysses med lidt salt og trækker lidt –
Så kan man vride vandet af agurken –
Creme-Fraiche røres med hvidløg og lidt salt og peber –
Mængden af hvidløg afhænger af smag OG af hvor stærke dine hvidløg er –
Agurken røres i.

Pasta:
Koges efter pakningen mine 6 minutter i letsaltet vand.

Til sidst pyntes retten med lidt strimlet salat –
Jeg har stadig lidt i en plantekasse i haven.

IMG_2824