minestrone


I dag var det tid til suppe, det er blevet koldere og det er god (billig) mad på en kold dag.

Jeg har købt  en pakke kyllingelår som jeg satte over at koge med en stor dusk persille og salt og peber og et stort løg. koger ca. 5o min og sies. Kødet pilles fra benene og skæres i mindre stykker, og lægges i en pose i køleskabet, skal bruges i morgen til tarteletter. Suppen sættes til side.

Jeg hakkede nogle skiver af en spansk krydderpølse (det er en god smagsgiver og mere magert end bacon), 6 tynde skiver var nok. Jeg svitsede pølseternene sammen med et fed hakket hvidløg i lidt olie. Da olien havde taget farve af pølsen tilsatte jeg 1 dl tomatpure (jeg bruger den på tube, da den er nem at dosere), rør godt rundt og tilsæt ca 1 l suppe. herefter tilsættes ca 1,5 – 2 l småtskårne grøntsager, jeg tømte rodfrugtkassen og brugte en stor persillerod, 3 gulerødder, 2 porrer, 1 rødløg, 3 kartofler og en lille skive hvidkål, alt i små tern. suppen koger sagte til de er næsten møre så  tilsættes 100 g pasta og den koger yderligere 7 min. Så er minestronen færdig men da nogle vil have mere kød tilsatte jeg en pakke cocktailpølser og varmede dem med til sidst. Serveres med hvidløgflute.

 

 

10743802_882334881776680_377876830_n (1)