Jeg bruger 7 store æg og 1/2 dl fløde (eller vand), 1 pk bacon, et par tomater, forårsløg og lidt gul peber.
Bacon steges sprødt og lægges på køkkenrulle. Æggene piskes med fløden og tilsættes klippet purløg. hældes på panden med lidt baconfedt i bunden og sættes på blusset, der skrues helt ned. Nu skrabes den stivnede æggemasse hele tiden væk fra midten og ned af siderne, lige før den er færdig, lægges låg på og panden står 3 min på det varme blus ved eftervarmen.
Der pyntes med bacon, forårsløg, tomat og peberfrugt og æggekagen serveres med brød og salt og peber.