Krebinetter, Kartofler og Tomatsalat


Krebinetter er hakket kalv og flæsk formede som bøf og vendt i rasp-
Nogle panerer i både æg og rasp MEN DET SUGER MEGET FEDT,
så det gør vi ikke –
Vi kan faktisk også bedre lide at paneringen er tyndere end den skorpe der bliver af æg+rasp-paneringen.-

800 g hakket fars formes til 8 krebinetter der trykkes godt lidt ned i rasp på begge sider –
Steges i halvt smør, halvt olie  ved lige under middel varme til de er fint gyldne –

Kartofler koges med skræl på og pilles –

Salaten er lidt icebergsalat med  friske danske tomater (hurra for “min” grøntsagsbod) –
1 hakket løg og lidt syrnet fløde (1/2 dl piskefløde blandet med 2 tsk citronsaft – det står og venter mindst 1 time – så tykner det) – jeg rev lidt citronskal over også.

Serveres med en brun jævnet skysovs og agurkesalat (igen grøntsagsboden)

IMG_3275