Mad-Plan for uge 24


 

 

Denne uge loves der lidt køligere vejr, OG REGN, det trænger haven virkeligt til her hos os,
Vi bruger en del tid på at vande – morgen og aften, jeg får vandet båret ud så vander jeg drivhus og de sarteste planter selv.
Nu har vi al den salat, spinat og grønne krydderurter vi skal bruge – rabarber, squash og de første kartofler er også til at bruge –  i drivhuset er der mange tomater og agurker, men ikke store nok og tomaterne er grønne, men de ser lovende ud – HELDIGVIS har jeg de lokale boder i nærheden 1 har tomat, peberfrugt, blomkål og agurk, en 2. har frugt og most og en 3. har ærter, jordbær (der er ikke mange på vores egne nye planter) og evt kartofler –
Alle til rimelige priser, at købe direkte hos producenten er absolut det billigste, og man får de friskeste varer.

Det er en hel hverdagsuge  – det kan jeg faktisk godt lide – Jeg har ingen aftaler på sygehuset i denne uge, og det SKAL bare holde – jeg trænger til det lige nu.
Jeg tager den stadigt lidt med ro – eftervirkningerne af min sygehustur sidste søndag er næsten væk, så det går fremad.
Jeg hygger mig ved at gå og lave noget i køkkenet, jeg bliver hurtigt træt i musklerne, men jeg fordeler arbejdet over flere gange OG ingen tager skade af at bevæge sig – så kan jeg lige så godt lave lidt produktivt.
Jeg har i de dage i sidste uge hvor jeg sad mest “til pynt” fået fat i en ny gammel kogebog, “Gittes Kogebog” (fra 1954), dengang skulle man heller ikke bruge for mange penge.
Det var en dyd at få husholdningspengene til at række. Mange kvinder gik stadigt hjemme og var husmødre og det var almindeligt at der var flere børn (opskrifterne i denne bog har standardstørrelse på svarende til 6 personer) – Fisk var stadigt almindelig (billig) mad – Der er brugt en del indmad – Retter til hverdag er lavet med forholdsvis lidt kød (efter nutidig standard) – Der er en del mulighed for kødløse opskrifter.
JEG ER NØRDET omkring mine kogebøger, men at læse de gamle bøger fortæller for mig en historie – IKKE om regeringer og konger men om levende mennesker der skulle få ting til at fungere  i det samfund, der nu var på daværende tidspunkt – DET synes jeg er spændende og lærerigt og noget af det der var “almen viden” for husmødre den gang, er det vi nu forsøger at “genopfinde” (mindre madspild, kødfrie dage, mad lavet fra bunden osv).
Jeg har skrevet (G) efter nogle opskrifter de er fra den kogebog i denne uge 😀

MANDAG:……………Farsruller m æbler og svesker (G) – Rabarbergrød (G)

TIRSDAG:……………Gryderet m. nakkekam(G)

ONSDAG:…………….Tomatuppe med suppenudler(små nudler)(G) og pandekager til dessert

TORSDAG:…………..Grøntsagsret m pasta – hjemmelavet “ispinde” (har købt is-forme)

FREDAG:…………….Flæskesteg (G) m hjemmelavet rødkål

LØRDAG:…………….Boller i tomatsovs, ris og salat m kikærter

SØNDAG:…………….Brændende kærlighed med stegte æblebåde

GOD FORNØJELSE!  😉