Lasagne og majs/bønneblanding


LASAGNE:

Lasagne laver jeg næsten altid af en frossen kødsovs, denne har stået i køleskabet siden tirsdag, da vi fik  pasta m. kødsovs. Vi laver af 500 g fars men kan kun spise det halve, så der er en portion til fryseren, eller som her planlagt til et par dage senere.

Jeg laver en lys tynd opbagt sovs (ca 1 l) , og hælder lidt i fadet. Så bliver der lagt lasagne-plader – kødsovs – lasagneplader – kødsovs osv til fadet er næsten fyldt. Så hælder jeg resten af sovsen på, skubber det godt ned i siderne og prikker lasagnen nogle steder, så det løber ned. Der drysses øverst med revet ost og den kommer i ovnen ved 180 grader 45 – 50 minutter – lad den stå og trække 15 min, så er den til at skære ud.

I dag er der brugt 1 pakke lasagneplader – lavede ikke den store bradepande i dag 😀
Jeg lægger ikke så meget kødsovs at det sejler, kun lidt i lagene, så tilsætter jeg hellere 1 lille smule “hvid sovs”  ellers bliver det hurtigt ret “smattet” og det er ikke meningen, det skal ligge i lag på tallerkenen, smagen er den samme men det ser pænere ud.

Her serveres salat til eller som her en dåse bønneblanding  på salatbund – det giver en bedre mæthedsfølelse og en mulighed for at få lidt flere grøntsager (mest af hensyn til mig med diabetes) .

14030735_1038273152935450_2082869677_n