Spaghetti, kødboller og verdens nemmeste tomatsovs


Jeg starter med at koge kødboller

500 g magert kalv og flæsk eller oksefars (I dag var det hakket skinkefars),
2 æg,
ca. 1,5 dl rasp (her er halvdelen skiftet ud med havregryn),
urtesalt, peber ,2 spsk hakket persille,  1 fed hakket hvidløg
ELLER 2 tsk grøn hvidløgspeber (køber jeg i X-tra butikken til 10 kr for en pose) det giver den helt rigtige ITALIENSKE smag.
+ til sidst 1 spsk hvedemel til at drysse dem med
kokos/ almindelig-olie til stegning.

Tomatsovs af
1 stort løg og  1/2 squash – begge skåret i tern
6 store friske tomater(i dag brugte jeg 25 små cherrytomater + 2 alm)-
Alt skæres småt ud og svitses
koges sammen med 2 dl boullion- krydres godt

Farsen røres ikke men æltes med hænderne da det ikke skal være en blød fars som til frikadeller, men en mere fast fars som til forloren hare. Farsen rulles til små kugler på størrelse med en lille valnød, der bliver ca 35 – 40 stk. De lægges i en skål og drysses med 1 spsk hvedemel og rystes rundt så de er dækket af et tyndt lag melstøv. 1 stor pande varmes op og der kommes ca 3 spsk olie på panden, alle bollerne kommes på og panden rystes så bollerne ruller rundt og bliver stegt på alle sider ca 3 – 4 minutter, de tages op med en hulske og lægges i et fad. de overhældes med den færdige tomatsovs og fadet dækkes med staniol, sættes i en varm ovn i ca 5 minutter.

Spaghetti koges efter pakningen
og serveres med en salat
Her var salaten af små salatblade ananas og finthakket persille.

14080970_1041518242610941_1223624427_n