Farsruller m bacon, champignonsovs, kartofler og dampet spidskål


Farsruller m bacon var noget jeg en gang så i køledisken –
Jeg har så lavet min egen opskrift – og den virker 🙂

Farsruller:
Rør 1 pakke flæskefars med 1 æg, 1 spsk blandingskrydderi, 1 spsk vand og 1 dl rasp –
Det er til at huske (hvis ægget er meget stort kan der tilsættes lidt mere rasp)
Farsen formes til 6 – 8 små ruller der dækkes med bacon –
De sættes på et fad i en ovn ved 200 grader i ca 45 minutter.

Spidskål skæres fint og dampes i lidt vand til den er mør

Kartofler koges som vanligt (jeg har kogt til biksemad i morgen)

Champignonsovs:
1 Glas champignon ristes i en stor spsk smør –
1 stor spsk hvedemel drysses over og der røres godt, så fordeler melet sig og klumper ikke –
Væde tilsættes (jeg bruger væden fra glasset – andre bruger vand, det er en temperament-sag)
Der koges igennem, justeres med mælk, kulør for farven og smages til med salt og peber.

14628285_1081607891935309_1517184749_n