Suppe behøves ikke altid koges på en masse knogler og flæsk –
(ingen af delene spiser jeg) så jeg laver den som en vegetarisk suppe og tilsætter så kødboller for kødspisernes skyld (jeg undgår så bare de fleste kødboller når jeg øser min suppe op) –
Jeg er absolut ikke fanatiker, men sætter pris på mad uden for meget kød en gang imellem 🙂
Hos os skal der mange grøntsager i suppen (den skal være fyldt med grønt) –
Ellers tilsætter man bare lidt mere boullion, vand mætter altså ingen 🙂
1,5 liter grøntsager (skrællet og skåret i tern) sættes over i 3/4 liter og tilsættes en spsk boullionpulver (min er grøntsagsboullion fra ALDI) –
Jeg brugte 1 rest selleri (ca1/6)
2 porrer
1 stor pastinak
3 gulerødder
Lidt af et spidskål (havde egentligt købt hvidkål, men ville lige bruge 1 rest spidskål 1/4)
Det koger til alle grøntsager er møre og der tilsættes 4 dl små kødboller evt. fra frost –
varmes godt igennem.
Trekanter af butterdej:
1 rulle butterdej (købt med kort dato) rulles ud og der påsmøres et TYNDT lag smøreost m krydderurter, jeg brugte fingrene så man ikke ødelægger dejen –
Dejen FOLDES nu på midten 2 gange (ialt 4 lag) og skæres i trekanter –
Sættes på bagepapir og pensles med æg og drysses med groft salt. –
Bages ved 200 grader i ca 20 minutter (hold øje med dem)
Dette er et delikat tilbehør til en suppe .