Til 3-4 brød alt efter størrelse ( jeg laver 4, de bliver som små bagerbrød)
1 pk gær, 1 l vand, 600 g rugmel til for-dejen
50 g smør, 125 g farin, 4 spsk soya (ikke kulør) – jeg bruger kinesisk soya, det giver et godt krydret brød, 2 tsk salt, ca 900 g mel (jeg bruger 2/3 sigtemel og 1/3 hvedemel her kunne noget af sigtemelet godt erstattes af en slags rugmel. MEN behold de 300g hvedemel, det er der hæveevnen er størst)
———————————————————————–
Disse gode rugbrød skal startes i dag, men det tager ikke lang tid i dag.
1 pk gær røres ud i 1 l koldt vand og tilsættes 600 g rugmel – brug en stor skål – dæk med film og sæt i køleskab til i morgen.
————————————————————————
I morgen smelter jeg smørret og rører farin, soya og salt i, denne blanding rører jeg i for-dejen, herefter æltes hvede/sigte-blandingen i til en fast dej – så skal dejen hæve – 1 time , så formes brødene og lægges i forme, de skal så hæve 45 min, herefter bages de i en time ved 175 grader. LIGE når de kommer ud af ovnen pensles de med smeltet smør (eller mælk).
Skær først i brødene næste dag – så kan de skæres i skiver og fryses eller fryses hele. Jeg skærer mine brød i skiver og pakker det i poser med 12 skiver i hver pose – det er en passende portion hos os – og de tør hurtigt op.
————————————————————————–
I morgen kommer der nogle billeder der viser processen, det er ikke så svært som det lyder. 🙂