Jeg havde 2 meget store hele kyllingelår, de fik godt med salt + peber og der blev tilsat 1 dl vand – ind i ovnen ved 200 grader – steges ca 50 minutter (skal være gennemstegt) –
De sidste 15 minutter satte jeg en bakke med 2 stk medister + lidt stuvet hvidkål (fra fryseren) ind i ovnen – så var det gennemvarmt (var næsten tøet op først)
Båd-kartofler, fra frost kom i friture (ikke det sundeste, MEN vi kan lide dem sådan)
Pastasalaten var en stor kop pasta-ringe jeg havde købt hos grønthandleren af mærket ANKARA, de er gode, der er mange varianter og de er billige (4 poser for 20 kr) –
De blev kogt – kølet lidt af og blandet med 1/2 kop agurketern, 1/2 kop løgtern og 1/2 kop tomatstykker – der blev blot dryppet med citronolie og salt + peber.