Svinekam er meget billigt somme tider i vores DAGLIG-BRUGS. Jeg købte en hel svinekam på ca 5 kg, den kostede 169 kr. Heraf skar jeg 1 lille stykke på 1 kg og et større stykke på 1,5 kg. Det øverste stykke mod nakkekammen kørte jeg igennem kød-hakkeren og pakkede 5 poser magert fars og lagde i fryseren.
Det lille stykke svinekam dryssede jeg godt med salt (ned i rillerne). satte det i en kold ovn og satte termostaten på 190 grader. den stod der i ca 2 timer så stod mit stegetermometer lige knapt på “grisefiguren” og så ved jeg at stegen ikke er tør men gennemstegt. Et termometer er en god opfindelse, både til stege og kylling – jeg synes det er vigtigt at maden er gennemstegt . JEG er ikke til rosa mad.
——————————————————————
Sovsen lavede jeg af stegeskyen men skummede den først for noget af fedtet.
——————————————————————
Waldorf-salat:
Dette er et af mine egne favoritter, jeg kan spise det til frikadeller, kylling og steg. Til frokost er en rest lige så god som frugtsalat.
Jeg tager bladselleri ( her 2 stilke) – skræller dem for de groveste kanter med en kartoffelskræller, og snitter dem fint. 1 pænt rødt æble, her fjerner jeg kun skroget og snitter det fint, blander det med selleri og 5 hakkede valnødder. Dressingen er 3 spsk flødeskum og 1,5 spsk letmayo der røres sammen og blandes i. Pyntes med 5-6 valnøddestykker.
——————————————————————
Vi fik kogte kartofler til
——————————————————————-
ÆBLETÆRTE:
Æbletærten er lavet af en pose tærtedej fra fryseren der rulles tyndt ud og læggesen tærteform. Kanterne skar jeg af og brugte til at pynte tærten med. 4 store æbler blev skrællet og skåret i tynde skiver og lagt i formen. Her kan der blandes sukker i, men vores æbler er ikke sure og hos os behøver tærten ikke være meget sød, men det er en smagssag. Så pyntede jeg med et gitter af kanterne og smurte med pisket æg. Jeg gav den et lille drys kanel (passer så godt til æbler) og satte den i ovnen til stegen i ca 35-40 minutter.
———————————————————————