Bitterballen en hollandsk specialitet i BERITS udgave


Somme tider kommer sønnen hjem med “en udfordring” det er noget han har set på et billede eller noget han har smagt – så går jeg i gang med at undersøge hvor det kommer fra, hvordan det skal se ud (bruger billeder i ugeblade fra her holland osv.) det er faktisk et større arbejde (men sjovt).

Disse bitterballen serveres som snacks i holland, jeg vælger at servere til aften med ris,majs og ærter + chilisovs

Det kan se ud som et stort arbejde, men det er nu let, man skal bare læse HELE opskriften igennem, da 1.del skal køle helt af INDEN bollerne laves – men 1.del vil kunne laves aftenen før så er der kun panering og friturekogningen tilbage, og det går jo stærkt

Først smeltes 100 g smør/margarine og tilsættes ca 125-150g hvedemel og 5-600 g bouillion –
det koges godt igennem mens der piskes GODT – det bliver en MEGET tyk jævning –
Den skal nu krydres godt så den smager af noget – Jeg brugte et paprikakrydderi, salt og peber + meget lidt chili. (det kunne også være en karryblanding eller tørrede krydderurter og et hvidløgssalt) der er mange forskellige fortolkninger af hvordan det skal smage (jeg sammenligner det lidt med vores frikadeller, hvor hver familie har sin yndlingsdelle) –
Tilsidst røres kød i og det er her jeg synes de er geniale, da det er en resteret –
Der anvendes stort set alle kødrester i disse bitterballen, ja jeg har set udgaver med små ostetern og bacon – så mulighederne er mange.
Jeg valgte at bruge en lille bøtte med afpillet kød fra den kylling vi fik i forrige weekend, der var ca 2-2 1/5 dl fra skrog vinger og et par små stykker der var tilbage –
Det blev hakket småt med en kniv og rørt i den tykke krydrede sovs OG det blev sat på køl.

Man tager nu den KOLDE masse og tager 1 bolle ad gangen med en ske –
Ruller den i hvedemel – sammenpisket æg og tilsidst rasp – de kan nu ryge tilbage i køleskabet og der sættes vand over til ris og olien varmes op (den skal være ca 180 grader i en frituregryde) – jeg bruger olie i en kasserolle når det syder om en gril-pind af træ er olien tilpas, så sænkes 4 boller af gangen ned i olien og koger til de er sprøde og gyldne (varer ikke længe) de tages op og lægges på fedtsugende papir (køkkenrulle)