Okseruller m bacon, pasta og stuvede grøntsager


SØNNEN har mandeinfluenza, så han mente ikke gule ærter var godt hellere noget m bacon og pasta – så han kunne blive rask 😀 😀 😀
Så maden blev lavet lidt om i dag –
1 bakke oksefars æltes med 1 æg + 1 dl rasp og lidt Italienske krydderier (køber dem tørret  hos Syd Bazar) – de formes til 6 lange pølser der dækkes af 1 skive bacon.
Nu kan man vælge at stege i ovn eller på panden – Jeg vælger det nemmeste, op på et fad, ind i ovnen ved 200 grader i ca 25 minutter – imens koges pasta på det bagerste blus og 1 liter udskåret grøntsager svitses (ikke brunes) i 2 spsk flydende margarine –
Der tilsættes 1 spsk hvedemel og røres rundt, derefter tilsættes 1 kop mælk/vand m. boullionpulver eller blot vand  under omrøring der smages til med salt og peber og det serveres  med farsrullerne og friskkogt pasta.