Italienske kødboller:
BEMÆRK: jeg æltede dobbelt portion fars og lagede den ene halvdel i en form –
Der blev lagt en skive serano-skinke i bunden og nogle stumper øverst –
Ind i miniovnen ved 190 grader i 40 minutter – så blev den sat i køleskabet og bliver aftensmad i morgen m coleslaw og fritter.
300 g oksefars, 2 æg, ca. 1,5 dl rasp, urtesalt, peber ,2 spsk hakket tørret persille/timian/rosmarin, 1 fed hakket hvidløg ELLER 2 tsk grøn hvidløgspeber (køber jeg i X-tra butikken til 10 kr for en pose) det giver den helt rigtige ITALIENSKE smag. + til sidst 1 spsk hvedemel og kokos/ almindelig-olie til stegning
Farsen røres ikke men æltes med hænderne da det ikke skal være en blød fars som til frikadeller, men en mere fast fars næsten som til forloren hare. Farsen rulles til små kugler på størrelse med en lille valnød, der bliver ca 35 – 40 stk. De lægges i en skål og drysses med 1 stor spsk hvedemel og rystes rundt så de er dækket af et tyndt lag melstøv. 1 stor pande varmes op og der kommes ca 3 spsk olie på panden, alle bollerne kommes på og panden rystes så bollerne ruller rundt og bliver stegt på alle sider ialt ca 3 – 4 minutter, de tages op med en hulske og lægges i et fad.
TOMATSOVS:
1 løg, lidt peberfrugt, 3 tomater, lidt grønt hvis man har (jeg havde resten af salaten fra i går ice-berg, gulerod og hvidkål)
1 spsk olie varmes op og det hele kommer på panden/gryden –
Det svitses og der tilsættes 3 spsk tomatkoncentrat + 1,5 dl vand og lidt krydderi efter smag –
Læg låg på og simr 15-20 minutter til en jævn tomatsovs
Kødbollerne kommes i og varmes igennem måske skal der tilsættes lidt ekstra vand (pastavand er fint)
Serveres med pasta af røde linser (alm pasta kan fint bruges) OG broccoli-ris da jeg ikke bryder mig om pasta