Mad-plan for uge 36


Så går vi ind i september – det er første efterårsmåned – Jeg har været inde og læse langtidsprognoser – Det bliver ganske normalt overgangsvejr, hvor det ofte er godt at have en jakke der kan tåle en byge. 😀

Torsdag i denne uge er der risengrød på menuen for første gang i  dette efterår/vinter (Jeg elsker det) og jeg bager gerne brød/boller samme dag, hvis der er nogen der ikke er vild med grøden (og det er der 😀 )

Jeg tømmer ud i  fryseren (og også lidt i grøntsagsskuffen) i denne uge og sikkert også i næste –

Mandag——–Hakkebøf m løg,  broccoli, og  kartofler (kog kartofler til onsdag)

Tirsdag——–Varme ostebrød, jeg er ret vild med varm ost – (nogen hader det, andre elsker det,  det er noget der deler vandene, måske er det duften af den varme ost)

Onsdag——–Fiskedeller m brasede kartofler  og ærter.

Torsdag——–Risengrød m kanelsukker   (bager brød/boller/noget dej formes til flutes)

Fredag———Risotto/ eller stegte ris m grøntsager  m flute

Lørdag———Ovnstegt butternut-squash m.  quinoa/bulgur og grøntsager (evt. færdigkøbte frikadeller til kødspisere)

Søndag——–Pastaret m røget laks (hertil bruger jeg en pakke røget lakserester fra netto)

INDKØBSSEDDEL:
Hakket oksekød, fiskefars/fiskefrikadeller,  færdige frikadeller (Nettos  fra køledisken er faktisk gode – både i almindelig og miniudgaven), 1 pk røget lakserester . ( 80)
Hvedemel, Havregryn, 2 x gær, Grød-ris,  almindelige ris(hvis du ikke har nogen tilbage fra sidste uge) 2 pk. rugbrød,  1 smørprodukt, 7-8 l mælk, quinoa/bulgur, Pasta, Toast.ost. (150)
Squash, løg, kartofler, broccoli, gulerødder, butternut ell. hokaido-squash,  agurk, ærter(frost), citron, tomater, rosiner (110)
Ialt kan denne uge gøres for 340kr så er der til at købe frugt for evt melon (sæson), evt smøreost/marmelade

her er som vanligt havregryn/grød, mælk, rugbrød/hvedebrød m smøreost/marmelade til morgenmad
Frokosten er rester m rugbrød evt smøreost/rosiner/revet gulerod
Mellemmad er 1/2 skive rugbrød m rosin, 1 bolle m gnavegrønt
aftensmad efter madplanen