Kræsne børn findes ikke (efter min mening)


Kræsne børn findes efter min mening ikke –
Men børn der ikke vil spise, det der serveres, er da besværligt –
Men hvis man begynder at presse børn eller diskutere alt omkring mad
bliver det da først meget interessant at sige nej – nej og atter nej.
Har man et kvikt og diskussionslystent barn og jeg vil indrømme
DE ER BESVÆRLIGE – Kan det blive til mange x nej 😉
Jeg mener det er et sundhedstegn at man prøver at få lov at bestemme selv,
og hvorfor gøre noget naturligt til en magtkamp,
det er jo også deres selvstændighed og vilje der skal hjælpe dem videre i tilværelsen –
Så tag en snak om hvor meget de voksne i familien vil have det fylder i hverdagen.

Jeg synes man skal give børn en mulighed for et valg,
og så ignorere, hvis de ikke vil spise det, som alle andre spiser.
Hvis man tager udgangspunkt i, hvad barnet kan lide og der er mulighed for pasta, ris eller noget andet man ved de kan lide, behøver det ikke at være en magtkamp –
Husk at  hvis børn er raske, skal de nok spise et eller andet-

Min den yngste er nu 20 år gammel, sønnen har ikke spist rugbrød, hvis der var en anden mulighed – derfor har vi forsøgt at have lyse brød UDEN kerner, med så stor næringsværdi som muligt – Her er speltmel/hvid hvede/havregryn osv. gode.
Hver gang der er nogen der har nævnt det/gjort det til et problem har vi sagt NÅ –
I Danmark og lige rundt omkring os er de eneste steder i verden der spiser det vi kalder rugbrød (og ALLE ANDRE er vel ikke fejlernæret) –
Nogen (det har vi da hørt) synes det er forkælelse – det synes vi ikke –
Vi har fulgt vores “mavefornemmelse” og lade ham vælge selv – ingen gider spise det samme hver dag når der står forskellig mad på bordet.

Så til alle dem der “slås” med selektive børn, vælg jeres kampe med omhu – Raske børn spiser når de er sultne – Min er nu 187, normalvægtig, meget selvstændig, målrettet og ret intelligent – altså ikke fejlernæret  🙂  –
OG han er vokset op  med, at det han ikke kendte, det var efter hans mening ” voksenmad” OG det  var ikke noget for ham, kartofler kunne han ikke lide (nu spiser han dem) kogte grøntsager var væmmelige (spiser han helst stadigt ikke) – pasta og ris var godt  (det synes han stadigt) suppe kan han lide, hvis han kan se hvad der er hvad – ligeledes med råkost og salat –
Kød var virkeligt et kapitel for sig – hvis det virkede bekendt – smagte han på det, ellers nægtede han, NU spiser han vist det meste kød og er glad for det – selv tatar har han smagt og kan lide det.
Mange gange har vi hørt på hvor kræsen  og umulig han var, men alligevel har han stort set aldrig været syg, har kravlet i træer og bygget huler – Han har spist meget frugt og råkost, har aldrig været bange for fisk uden ben (Han kan stadigt godt lide råkost og frugtsalat).
Vi har ikke lavet  specielle retter, men har taget lidt hensyn ved anretningen –
Hos os er der blevet serveret almindelig mad – vi har siddet og spist sammen (ikke i timevis), men han har set os spise og vælge maden og når han fik lyst til at prøve, har han smagt på det. Når der ikke blev sagt noget, har han såmænd også en gang imellem spist LIDT af det “spændende” – I dag har han mod på det meste.
da han var mindre serverede vi salaten i bunker på et fad (salat i midten, ærter,majs,tomat og agurk osv.udenom) så var det muligt at undgå det, man synes var farligt eller kun tage 5 majs eller lignende. og faktisk serverer man jo tit salatbar til voksne.

Jeg har kamufleret mange grøntsager – ikke for at snyde –  men jeg fandt ud af at han ikke brød sig om konsistensen af de kogte grøntsager.
Jeg gør det stadigt i kødsovs, millionbøf, lasagne, gryderetter og selv i brød kan det lade sig gøre at tilsætte hvide fint-revet rodfrugter, det kan ikke ses på det færdige brød – laves de så som flade boller kan de bruges til burgere og pålæg-sandwich, og de smager godt til lige 😉

Når jeg  kamuflerer grøntsager, skæres de i meget små tern og svitses sammen med løg, derefter skal de koge helt ud feks i kødsovsen, så er de med til at skabe struktur og gør sovsen tættere end hvis der ikke var grønt i.
I kartoffelmos er mindst 1/3 hvide rodfrugter.
I mange af mine brød er der et par revet rodfrugter og rester af revet kartoffel (her accepteres gulerod og squash også)
Rester af ris, cous-cous og bulgur hældes ligeledes i brød dejen, til både boller  og brød.
Ris osv. er med til at gøre brødet saftigere og  man kan udelade fedtstof.
Havregryn er med til at gøre krummen i et brød mere elastisk.
De fintvalsede kan ikke ses når brødet er bagt – de grovvalsede kan ses efter bagning – det er en smagssag, hvad man vil vælge – JEG kan lide de grovvalsede.



Comment 0 Replies

Your Information