Millionbøf med “kartoffelsne”


KARTOFFELSNE:

Kartoffelsne er kogte kartofler der er trykket igennem en pure-presser – har man ikke en sådan duer det at presse kartoflerne igennem en sigte lige ned i skålen.
Smager godt til noget med sovs omkring – specielt hvis sovsen er krydret.

————————————————————————————————-

MILLIONBØF:

Millionbøf er i virkeligheden en jævnet kødsovs, smagt til som man kan lide den,
her synes vi den skal smage lidt gullashagtigt, altså med løg, gulerod og paprika.
Når jeg laver af 500 g oksekød som i dag tager jeg halvdelen fra i en bøtte INDEN jeg jævner sovsen med en melbolle – bøtten sætter jeg i fryseren, så er der til en lasagne en anden dag (der skal blot tilsættes en dåse hakkede tomater.

500 g oksefars brunes i gryden tilsættes et stort hakket løg og 2 gulerødder i tynde skiver – smages til med tomatkoncentrat (fra en tube, fås i supermarked), salt, peber og masser af paprika og hvad man ellers kan lide af krydderi – tilsættes 2,5 dl vand og småsnurrer ca 1/2 time.
Så tager jeg halvdelen fra til fryseren og resten tilsætter jeg en smørbolle –
og koger igennem og det er færdigt.
En smørbolle er en nem måde at jævne sovs eller suppe på:
2 spsk hvedemel, en lille smule salt og 2 spsk olie røres i et lille bæger til det er helt glat – nu tilsættes det 1 tsk af gangen og koges op.
Det er olien der suger melet til sig og det klumper ikke, hvis man rører rundt imens. Tidligere brugte man smør i stedet for olie, men olie er nemmere at røre ud.

———————————————————————————————-

Serveres med rødbeder til og hos os kartoffelbåde, da den ene af os ikke er begejstret for mosede kartofler 😉

———————————————————————————————–

IMG_2488