Bagedag


Rugbrød med bagepulver :
(det bliver faktisk godt og tager IKKE  lang tid)

750 g rugmel
150 g kerner/havregryn/frø efter smag
200 g hvedemel
2 tsk salt
7 tsk bagepulver (det er 7 tsk)
9 dl vand

Alt røres sammen, måske skal der 1/2-1 dl vand mere i –
det bliver en rørt blød dej, der skrabes op i to forme og sættes straks i en 180 grader varm ovn – i min ovn skal det bages ca 1 time (i en venindes 1 1/2) det skal lyde hult i bunden.

pakkes i et rent viskestykke og når det er svalet noget af i en plastikpose, derefter er det velegnet til frysning .
Det er nemt at skære MEN SKAL ligge til næste dag

IMG_2696

 

Pålægsboller:

Disse er gode til madpakker eller en hurtig god sandwich til aften.
Det er en rørt dej, der ikke æltes. Sættes blot med en lille grydeske på pladerne.

10 g gær
7 dl lunkent vand
700 g hvedemel (måske med fuldkorn)
3 dl havregryn
1,5 tsk salt
1 tsk sukker

Alt røres sammen og står og hæver til dobbel str.
Tages forsigtigt med en lille grydeske dyppet i vand, og sættes på bagepapir (jeg får 15 stk)

IMG_2697Bages ved 225 grader i ca 15-20 minutter –
Mine bliver rustikke boller med huller i, der kan bruges til det meste, pulled chicken – pålæg – sandwich med bøf, steg eller frikadelle 🙂