KOTTELETTER MED RIS, ÆRTER OG PAPRIKASOVS


KOTTELETTER:

I dag var kotteletterne nogle skiver af svinekam uden svær der blev paneret i æg og rasp og derefter stegt i halvt olie/smør.
Når der er tilbud på svinekam køber jeg rigeligt – noget skæres i skiver og fryses, andre stykker fryses i stykker på ca 1,5 kg – ofte køber jeg 2 hele kamme , så steger jeg 1 hel svinekam og lægger den i fryseren i stykker på ca 1 kg (hurtig mad til middag, til sandwich eller til frokostbordet)
som tilbehør fik vi kogte ris, ærter og salat.
Paprikasovs: 2 spsk smør smeltes og tilsættes 1 spsk hvedemel  og 1 spsk paprika – dette koges op med lidt vand og tilsættes lidt mælk og 1 spsk tomatkoncentrat (fra tube) – smages til med salt og peber.

IMG_2699