Pølsebiksemad er lynhurtigt at lave hvis man som jeg har været forudseende nok til at koge rigeligt med kartofler i går 🙂
Når man så som jeg har 2stegepander m. keramisk belægning,
kan det næsten ikke gå galt.
PØLSEBIKSEMAD:
Jeg starter med at skære kogte kartofler i tern og lægger dem i en skål –
Pølser her 4 store grilpølser i en ordentlig kvalitet, skæres i skiver, og lægges i en skål –
1 stort løg hakkes fint og drysses med 1 1/2 tsk “MORMORS KRYDDERISALT” (fås i TIGER)-
Så sættes 2 pander over og lidt olie/smør kommes på begge pander –
5 store landæg slås ud på den ene, der skrues helt ned og der lægges låg på –
På den anden steger løget til det er klart, kartofler og pølseskiver kommes ved –
Der vendes så op i det en gang imellem, når æggene er stegte er biksemaden færdig –
MAX 15 minutter 😉