Græskar –  Denne store pudsige runde kugle, den har det lidt svært. Mange synes den virker besværlig, men i virkeligheden er den mere alsidig end kartofler, lige så nem at gå til og sundere. Der er rigtig mange græskarsorter, både de tyndskallede som squash og de lidt sjove som et turbangræskar eller et farverigt orange hokkaidogræskar.  Så prøv en gang, vælg en stor kugle men har du ikke prøvet det før så hold dig fra de “enorme” de kan være meget hårde.

Et græskar skrælles med en stor kniv.

Nogle vælger at lægge det på havebordet og så skære skallen af i mindre stykker med en STOR kniv, meget maskulint og lidt “vildmandsagtigt”. Jeg lægger det på et solidt skærebrædt og skærer det først i 1/4 og derefter på tværs, så har de facon som trekanter der ligger godt fast, herefter er det nemt at skrælle stykkerne med en god kniv.

Alt efter hvor stort ens græskar er er der mange muligheder, den mest kendte er græskarsuppe som med brød som tilbehør, men en græskarpure er faktisk meget velegnet til feks. kyllingsnitzler, serveret med krydderurter og forskellige spirer er det velegnet gæstemad. Amerikanerne laver græskar-pie (opskriften vil kunne findes på nettet). Græskar kan bruges til marmelade, jeg har lavet det med vanille og blandet med syrlige æbler, det blev let orange farve (lidt solskinspræget) med en lidt syrlig smag, der var god til ost. Græskar kan syltes med eddike og sukker som asier, dette er bestemt ikke MIN favorit. Græskar kan laves til græskar-fritter og græskar-chips, hvorfor ikke prøve at servere flere slags fritter på en gang – mulighederne er mange.

Suppe er et godt sted at starte, et pænt græskar med lidt størrelse giver mad til mange og er derfor billig mad. Jeg ved der stadig er kollegier der har mad-klubber med  mad-dage, her er det særdeles velegnet. Hvis man nu ikke skal lave 20 portioner kan man vælge et mindre græskar eller at bruge fryseren. Når man nu er i gang kan man fryse det ned i portioner på ca. 1 l. så svarer det til at tage en  pose i dybfrost hos købmanden men er meget billigere. Det er en god forret til gæster , serveret med lidt creme-fraiche og ristede græskarkerner og evt flute. Det er også en mættende nødløsning på en kold hverdag med en stor skive hvedebrød smurt med smør og drysset med ost der er gratineret (sådan kan jeg lide den). Farven på den færdige suppe kan svinge fra helt lys som fløde til varm orangegul, afhængigt af hvad type græskar der er valgt.

Her kommer opskriften på suppe:

1 Græskar, lidt olie, salt og peber, ca 2 l boullion (alt efter størrelse på græskar)  –  dette er grundingredienser, men kan tilsættes smag efter ønske, jeg foretrækker den “rå” suppe så kan den smages til bagefter med chili, krydderurter, æbler eller bacon.

Græskaret skrælles og skæres i mindre stykker

En stor gryde varmes og der hældes et par spiseskefulde olie i, græskarstykkerne tilsættes og vendes rundt et par minutter til de er blanke.

Herefter tilsættes boullion( plus evt. salt og peber), den behøver ikke dække helt, der kan tilsættes mere efterhånden. Der lægges låg på og skrues ned for blusset.

Det damper nu til det er mørt, men pas på det ikke koger tørt så skal der mere boullion i.

Når det er mørt kan det piskes godt igennem med et stort piskeris eller få en omgang med stavblenderen, så er grundsuppen færdig og kan fryses.

Jeg foretrækker at fryse den og smage til senere, da der alligevel går lidt smag tabt ved frysning.

Hvis den skal serveres med det samme justeres tykkelsen og der smages til.  Hvis man ønsker en meget cremet suppe kan tilsættes piskefløde, men fløde “slører” også smagen af græskar.

Serveres med et tilbehør alt efter om det skal være hovedret eller forret. Ristet bacon og ostebrød, så bliver de sultne mætte og man tilfredsstiller kødspiserne hvis det er som hovedret. En mindre portion serveret med creme fraiche og forskellige spirer gør det til en let forret.