Flødekartofler, råkost og stegt medister


Jeg startede med råkostsalaten, det skulle være en hvidkålssalat og den har godt af at trække lidt. Jeg bruger hvidkål lige nu, da det er sæson og et stort hvidkålshovede til 8-9 kroner rækker langt.

Lav dressingen først så bliver æblerne i salaten ikke brune. Jeg brugte et par spsk mayo som blev pisket med lidt citron og tilsat et par spsk mælk, for at gøre den tyndere, det er en nem dressing der ikke kræver specielle indkøb og  bliver  fin med let-mayonaise og letmælk. Den er ikke så fed og fungerer fint med hvidkål.

Jeg fintstrimlede  2 dl hvidkål (med en stor kniv er det nemt at høvle det næsten papirstyndt) jeg lavede samme mængde små bitte æbletern, da jeg har nogle flotte røde spiseæbler lod jeg skrællen sidde på (havde det været grovere æbler havde jeg skrællet dem). Jeg blandede de to ting i dressingen og satte den på køl.

I formiddags havde jeg skrællet kartofler og løg,  og havde skåret begge dele i tynde skiver. Disse blandede jeg i et fad og dryssede salt og peber imellem. Jeg hældte så en madlavningsfløde over blandet med 1,5 dl mælk. Satte fadet i ovnen ca 1 time ved 200 grader.

Medisterpølsen kogte jeg først og brunede den bagefter, jeg ved at nogle vil have stegt medisteren uden kogning først, men så skal den steges  meget langsomt og vendes ofte, fordi den SKAL være gennemstegt og da vi ikke bryder os om en meget mørkt stegt medister koger jeg den først.

 

10749023_884330524910449_908152998_n 2