Jeg vil ikke kalde min masse marcipan, da der sikkert er bestemmelser for hvad en sådan består af, men den ligner og er ikke så ringe 🙂
Min masse er uden sukker og tilsætningsstoffer. Den består af mandler elller som den jeg har lavet i dag af en blanding af valnødder og mandler, og flydende økologisk honning tilsat dråbevis – intet andet , den vil kunne tilfredsstille de fleste. Jeg er diabetiker og kan spise den , men skal naturligvis ikke LEVE af den (jeg bruger den også i bagværk).
Jeg hælder nødder/mandler i min minihakker og maler det til løst mel – så får det lige en tur til, så bliver det lidt fedtet og samler sig, da olien i nødderne frigives. Jeg hælder det i en skål og tilsætter flydende honning dråbevis – her ca 1 spsk og ælter godt. Det virker først lidt løst MEN samler sig og det skal ikke være vådt men marcipanagtigt.Min masse er gråbrun fordi jeg har brugt valnødder og mandler der ikke er smuttet – jeg kan lide den grov og skallerne giver fibre – hvis man bruger smuttede mandler bliver den fin lys .