Majsfrikadeller,blomkål og kold kartoffelsalat/alternativ franske hotdogs


I dag er det vegetardag – det betyder at der er et alternativ til kødspiserne 🙂
I dag var alternativet franske hotdogs –
Vi klarer maden så let som muligt da jeg går og venter på en ny operation og har derfor ikke kræfter til at lave alt fra bunden af –
Jeg har brugt færdig kartoffelsalat Både med og uden karry (Coop har nogle gode varianter i coops eget mærke) –
Pølserne er stegt på panden, vores er lyse da vi IKKE ønsker at få den tykke brune stegeskorpe, ønskes de mørkere steges de blot nogle minutter mere 🙂

Blomkålen var frisk blomkål fra en grønt-bod (1 stort tæt og fast hoved for 15 kroner),
Det er kvalitet og billigt jeg snittede 1/4 og gav det et opkog, det fik lov at trække i vandet.

MAJSFRIKADELLER:
2 æg
120 g hvedemel + 1 tsk bagepulver (bagepulveret gør dem lidt lettere)
løg, salt og peber + evt nogle krydderurter
evt 1/2 dl mælk
1 dåse afdryppede majs
Æg, mel, bagepulver og krydderi piskes med et piskeris –
Majs tilsættes og hvis meget fast LIDT mælk

De steges i halvt smør/olie på panden –
Skru ned, de skal IKKE være mørke men pæne brune med lidt lyse kanter.

De kan serveres som almindelige frikadeller

13695761_1015063095256456_1211933490_n