Denne uge er stadigt en hverdagsuge og de fleste er på arbejde hele ugen.
Der er for de fleste nu mange ting der skal planlægges og købes ind.
GIV JER SELV OG BØRNENE TID – alt behøver ikke planlægges ned i mindste detalje –
En dag eller to hvor man BLOT har tid til “ingenting” giver et pusterum hvor alle har tid til at komme lidt ned i gear igen.
At læse en bog, futte længe rundt i nattøjet, beskæftige sig med stille sysler, eller en tur i skoven/legepladsen kan være guld værd, både før og efter juleaften.
Førhen “skulle” vi besøge en så stor del af familien som muligt, vi var heldige hvis der var 1 fridag i juleugen – nu har vi valgt at sige at det skal være juleferie – vi vil gerne have gæster og det kommer der også (heldigvis) – men vi vil altså også have tid til at hygge med vores gæster.
De børn der kommer her i julen synes det er hyggeligt at vi har tid til at være sammen, og det er vel egentligt det julen drejer sig om.
Det fungerer hos os, hos andre fungerer “juleræset” og det er også ok, jeg synes bare man skal tænke over det og så gøre det som man selv har lyst til af egen vilje og ikke af “pligt”.
MANDAG……….Gammeldags Hønsekødsuppe m boller
TIRSDAG……….Sammenkogt ret m ris
ONSDAG………..Jeg skal til næstved så rugbrød til aften
TORSDAG………Koteletter m kartofler og pebersovs
FREDAG………..Millionbøf m kartoffelmos
LØRDAG………..Karry-ret m kikærter og spaghetti
SØNDAG………..Resteret (måske varmer jeg flere slags)
Jeg skal til Næstved onsdag derfor får vi rugbrød – Rugbrød er faktisk sund aftensmad en gang imellem, pålæg bestemmer man selv, jeg tager en rest frikadeller i fryseren, koger nogle æg og laver en tunsalat (er nemt og vi kan lide det) <3