I min gamle kogebog er der en opskrift på rosenbrød –
Den er fra en bog med udklip, blandt andet gamle Amo-opskrifter –
Den er arvet fra en meget gammel dame i familien og da det er en AMO- opskrift som jo tidligere er offentliggjort, kan vi godt genopfriske den.
#50 g smør
1½ dl mælk
25 g gær
1 spsk. sukker
250 g mel#
Mælk til pensling
Glasur:
100 g flormelis + 2 spsk rosenvand (måske mindre)
her står i opskriften rosen-udtræk, det var noget man selv kunne lave –
JEG bruger rosenvand købt i sydbazar i Nyk.F (1 stor flaske for 25 kr),
det er langt billigere end essens .
Fra # til # æltes til en blød gærdej der hæver 30 minutter –
formes til et 12 cm bredt brød der er lidt fladt –
Hæver ca 15 minutter pensles med mælk –
Bages i ca 15 minutter ved 200 grader.
Når kagen er næsten kold kommes glasur på og drysses evt m kokos –
Smager bedst samme dag men kan fryses uden glasur.