Påske-farsbrød m grøntsager


Farsbrødet er en fars af Kalv/flæsk (Jeg brugte meget magert hakket kød fra den skovgris vi hentede i sidste uge, det er mørkere og uden fedt, så det kan fungere som kalv/flæsk) –
500 g fars røres med revet løg (ikke for meget), 2 æg og masser af hakket krydderurter (jeg har persille, timian, koriander, basilikum og oregano i drivhus, så jeg tog en håndfuld blandet), ca 15 røde peberkorn, 1/4 tsk salt, 1 spsk hvedemel – så skal der røres –
Da jeg ønsker en lidt fast fars, fordi den skal kunne holde faconen, tilsættes lidt havregryn.
Der formes en bund af fars og herpå lægges 3 store æg der er kogt ca 8 minutter og pillet forsigtigt – resten af farsen pakkes udenpå og trykkes forsigtigt (hertil bruger jeg et stykke bagepapir) – Tilsidst lægges et par skiver bacon øverst (det bevirker at der ikke bliver en skorpe øverst).
Sættes i ovnen ved 190 grader i ca 50 minutter – skæres i pæne skiver og serveres med det ønskede tilbehør.
Her er tilbehøret ristede store champignons, revet gulerod (af hensyn til sønnen), sovs uden champignon men kogt af på panden efter champignons blev ristede og kartofler –
Så var der taget hensyn til alle 3 😉

17836628_1572353922774769_1640676172_o