Lasagne + råkost


Lasagne er pastaplader lagt i lag med kødsovs og en bechamel-sovs (hvid opbagt sovs)

Jeg lavede en kødsovs af 400 g flæskefars fra skovgrisen (har en del og da det var magert, det brunede og smuldrede fint uden at smide væde)  som jeg brunede godt, tilsatte 2 hakkede løg og 2 fed hakket hvidløg, 1 lille hakket grøn squash (ca 2oo gram), her er der frit slag med grøntsagerne, skulle jeg lave den til min mand og jeg alene ville den være ren vegetarisk med mange rodfrugter, men det kalder sønnen forurening af lasagnen. Herefter tilsatte jeg ca 350 g friske tomater og MÅSKE 1 dl vand + 2 spsk tomatkoncentrat (køber den på tube, den er nem at bruge og er drøj), kogte godt igennem  i ca 20 -30 minutter og smagte  så til med paprika ,salt og peber.

Bechamelsovsen er en opbagt sovs af 50 g smør der smeltes tilsættes 1/2 dl mel og piskes godt, så tilsætter jeg 1,5 dl varmt vand og koger igennem mens jeg fortynder med mælk (ca 3/4 liter), sovsen skal være tynd.

først hælder jeg 1/3 sovs i et fad så lasagneplader så lidt kødsovs, igen et lag plader og igen et tyndt lag kødsovs, gentag til 4 lag plader og 3 lag kødsovs, så hældes resten af sovsen over lasagnen, mens der prikkes lidt hist og her. Drysses med revet ost.

Sættes i en 200 grader varm ovn og bages ca 40 minutter.
hviler mindst 20 minutter før den spises.

Råkosten er FINT snittet hvidkål, rødkål + 1 rødt æble med skræl –
dressingen var en rest af den let syrnede mormordressing fra i går –
Denne salat blev fantastisk (lidt som en coleslaw), og det passede så godt da vi lige havde hentet kålhoveder til MADSAMLING på KRENKERUP.

18159629_1277088515720578_1900895635_o