Salaten:
Finthakket grønkål, fintsnittet æble (Ingrid Marie), lidt meget fintsnittet rødløg og hakkede valnødder blandes i en skål og trækker i følgende dressing.
1 stor tsk sennep og 2-3 spsk olie piskes godt og cremet, herefter smages til med flydende honning.
Når den rå grønkål trækker i dressingen bliver den marineret og virker knap så rå.
Ovnbagte jordskokker:
Jeg ordnede nogle jordskokker fra haven , FJERN AL JORD – skrællede dem ikke, men skar dem i str som kartoffelbåde –
vendte dem i citron (så de ikke blev mørke) og derefter i olie ind i ovnen ca 17 minutter ved 200grader – tog dem ud og dryssede med groft salt.
Dette er et tilbehør vi skal have lidt oftere, det smagte rigtig godt.
burgere og burgerboller , henholdsvis steges og varmes.
Min mand og jeg spiste burger med salat og rødkål med jordskokker til
sønnen spiste med ketchup, remoulade, sennep og rødkål – det andet var FOR avanceret 😀