Jeg har ryddet op i fryseren og har fundet noget frem jeg vil bruge i denne uge –
Tirsdag får vi “Æbleflæsk” vi bryder os ikke om flæsk, så vi laver det med masser af bacontern – På “Lollefrugt” kan vi købe et net med 5 kg “fugle-æbler” for 20 kr. Det er æbler der af skønhedsmæssige årsager, eller på grund af størrelse er sorteret fra og hvis man ikke skal gemme dem længe, er de dejlige – Vi bruger dem til æblegrød, bagning og som her til “Æbleflæsk”. Torsdag har jeg nogle krebinetter der er i fryseren. Fredag kommer der æbler i karryretten. Lørdag skal vi have risengrød + pandekager, resten gemmes til søndag (det kan man når der ikke kommer sukker i dejen). Søndag bruger jeg noget kødsovs fra fryseren ( fra uge 47) + nogle pandekager fra lørdag.
MANDAG:……Nakkekoteletter med grøntsager
TIRSDAG:……Æbleflæsk –
ONSDAG:…….Mørbrad stegt som vildt
TORSDAG:…..Krebinetter
FREDAG:…….Karryret m ris
LØRDAG:…….Risengrød og pandekager (kødløs)
SØNDAG:…….Madpandekager m resten af kød-sovsen fra uge 48
Da jeg jo lavede madplan ud fra hvad jeg havde 😀 behøver jeg kun mejerivarer, brød og nogle enkelte kolonialvarer.