Skinke m kold kartoffelsalat, grøntsagsfad + resten af 1 hvidløgsbrød


Skinken er en partyskinke (eller rettere en rest af en) – Den er fra slagterafdelingen i SUPER-BRUGSEN i Sakskøbing. De har en god slagterafdeling med røgeri,  hvor slagteren selv laver feks pølser, pålæg osv. – Vi plejer at få en god kvalitet og ofte er der gode tilbud –
Det er længe siden jeg købte en skinke til et gæstebud (vi skulle bruge 1/2, så resten blev delt i 4 dele), det er nu det sidste stykke der bruges –
Da skinken er færdigtilberedt får vi den i tynde skiver med kartoffelsalat og et grøntsagsfad.

Kold kartoffelsalat:
kogte kartofler skæres i skiver – her kogte nye udenlandske da den blev lavet til i søndags
1 stort løg skæres i små tern –
1/2 bundt fintklippet purløg.
Det blandes i en skål og dressingen hældes over.

Dressingen til kartoffelsalat (passer også til en pastasalat)
2 dele ymer/cremefraishe og 1 del mayonaise (er det den hjemmelavede er forholdet 3/1)
smages til med salt, peber og lidt hvidløg fra kværn –
piskes godt sammen og hældes over kartoflerne der omrøres.

(Hvis den står længere tid kan kartoflerne suge dressingen til sig, så rører jeg blot 1 spsk ymer i og rører rundt )

Grøntsagsfad:
Lidt italiensk inspireret
Aubergine i 1 cm skiver trækker med salt, skylles og trykkes af for vand –
De steges på panden i meget lidt olie, lægges i et fad
så fordeles  1 stor strimlet peberfrugt, forårsløg, salvieblade og tomat –
Det kommes i en varm ovn og steges møre, men gerne sprøde – til sidst kan drysses med lidt ost.