Da jeg skulle lave pizza til i aften var det meningen at jeg ville lave dem på fladbrød som bund.
Det fungerer fint, men der kommer en ekstra ung mand i aften og sønnen og ham skal i skoven og køre på mountainbikes så der bliver lavet rigeligt med pizza i dag fra bunden af 🙂
Dejen:
600 g hvedemel (gerne pizzamel, men mit er almindeligt billigt hvedemel)
2 tsk salt, 1tsk timian og evt chiliflager fra en kværn.
3 spsk olie
3,5 dl lunken vand
1 pakke gær (smuldret)
Melet hældes i en skål og resten hældes ned i et hul i midten
Det hele røres nu sammen indefra og æltes til sidst godt
sættes til hævning 1/2 time
Imens laves fyldet:
Jeg brugte et glas pastasovs,
Lidt hakket gul og orange peberfrugt, bland med 1 stilk hakket bladselleri (brug hvad der er)
6 cherrytomater hakkede
Skinke (jeg brugte en rest kogt skinke, skåret i tynde skiver og hakket, mængde ca 150 g )
Revet ost ca 1 almindelig pose pizzaost – (min er osterester der er revet og frosset.)
læg det hele i bunker på skærebrædtet.
Så er dejen hævet 1. gang
Den æltes igennem og formes til 7 kugler a ca 140 g, de lægges i en skål til hævning igen i mindst 1/2 time –
Nu tænder jeg ovnen på 225 grader .
Når dejen er hævet rulles bollerne ud til pizzastørrelse smøres med
TOMATSOVS, TOMATSTYKKER og PEBERFRUGT pålægges –
Så forbages de til bunden er fast og lys –
De tages ud og der lægges SKINKE OG OST på når de er kølet lidt af –
De er nu klar til at pakke i bagepapir til i aften som her –
Eller til at pakke i fryseren til en anden gang.
Der kommer de bare i ovnen til osten er smeltet –
Så er de gode men ikke tørre. (hvis de er frosset tøs de op først)
- billede er mine dej-klumper, der er lagt til hævning 2.gang
- billede er mine pizza parat til ovnen, med tomatsovs, tomat og peberfrugt.
- billede er de forbagte pizza efter der er lagt skinke og ost på, her er de klar til pakning.