Kalkunrullestegen er lavet af et billigt kalkunbryst (de fås ofte på tilbud) –
Jeg skar fra siden ind i det så jeg kunne banke det lidt ud med hånden i en stor firkant –
Lagde hakkede soltørrede tomater, lidt chiliolie, en del krydderier fra drivhuset og salt og peber på – rullede den som en rullepølse og bandt med ubleget bomuldsgarn.
Brunede den på alle sider på panden og lagde den i et fad –
Kogte panden af med 1,5 dl vand – hældte det ved siden af i fadet –
satte den ind i ovnen ved 190 grader i 1,5 time (så var min færdig)
Serverede med dampkogte kartofler, frisk majs i skiver og gulerødder i stave.
Hertil pebersovs (denne var fra knorr, og er ganske udemærket) – JEG laver den med minimælk + 1 spsk olie – det hele piskes og koges op = en lettere sovs end den metode der står på pakken (DEN er ikke sund for mine(og heller ikke for andres) kranspulsårer 😉 )
Vi fik en salat af nye salatblade, agurk, gul peberfrugt og halve oliven fyldt med mandler.
De lidt salte/krydrede oliven smager godt til denne ret 😀