ugeplan for uge 16


Her er det jo stadig helligdag mandag, men er ellers hverdage igen.
Vi bager i øjeblikket en del brød (rugbrød/grovbrød) i bagemaskinen – vi spiser et sådan brød på 2 dage og endeskiverne havner hos hønsene.
Vi vil gerne have friskt brød og supermarkedsbrødene er altså (efter vores mening) ingen stor oplevelse – Sønnen vil gerne have rugbrød (han træner jo) og vi andre trænger vist heller ikke voldsomt til fedt,  hvidt brød og sukker 😉

Mandag:……… Lammefilet m salat, kartofler og grønt (fileten steges på panden)

Tirsdag…………Kyllinge-krebinetter m ris (jeg skal i jobtræning så de er købt frosne)

Onsdag…………Jeg koger suppe (har suppe-ben fra grisen i forrige uge)

Torsdag…………Hachis m brunede kartofler (bruger afpillet kød og suppe fra onsdag)

Fredag…………..Gullash m kartoffelmos (Sønnen bryder sig ikke om mos så ris til ham)

Lørdag…………..Nakkekotteletter m tomatsovs i fad (slow-food) pasta hertil

Søndag………….Skinke-steg.

Hachis er en gammeldags ret, men smager rigtig godt HVIS den er smagt godt til –
smagen skal balancere med en anelse sursød smag (her bruger jeg 1 spsk æbleeddike), salt og friskkværnet peber, det søde kommer fra de brunede kartofler.