Her er det jo stadig helligdag mandag, men er ellers hverdage igen.
Vi bager i øjeblikket en del brød (rugbrød/grovbrød) i bagemaskinen – vi spiser et sådan brød på 2 dage og endeskiverne havner hos hønsene.
Vi vil gerne have friskt brød og supermarkedsbrødene er altså (efter vores mening) ingen stor oplevelse – Sønnen vil gerne have rugbrød (han træner jo) og vi andre trænger vist heller ikke voldsomt til fedt, hvidt brød og sukker 😉
Mandag:……… Lammefilet m salat, kartofler og grønt (fileten steges på panden)
Tirsdag…………Kyllinge-krebinetter m ris (jeg skal i jobtræning så de er købt frosne)
Onsdag…………Jeg koger suppe (har suppe-ben fra grisen i forrige uge)
Torsdag…………Hachis m brunede kartofler (bruger afpillet kød og suppe fra onsdag)
Fredag…………..Gullash m kartoffelmos (Sønnen bryder sig ikke om mos så ris til ham)
Lørdag…………..Nakkekotteletter m tomatsovs i fad (slow-food) pasta hertil
Søndag………….Skinke-steg.
Hachis er en gammeldags ret, men smager rigtig godt HVIS den er smagt godt til –
smagen skal balancere med en anelse sursød smag (her bruger jeg 1 spsk æbleeddike), salt og friskkværnet peber, det søde kommer fra de brunede kartofler.