Brunkål m BUM


Brunkål er ofte noget med røget flæsk, men tidligere fik man det også med en kødrand, hvor kålen så blev serveret i midten. Denne opskrift er med en kugle af fars i midten der tager smag af brunkålen.
Denne opskrift er fra den tid hvor det i haven skulle række så længe som muligt og kål var noget man selv havde i haven – de blev opbevaret i kuler om vinteren og den dag i dag kan kål opbevares længe hvis det opbevares frostfrit  men koldt – mit ligger i en termokasse i udhuset, der er KOLDT men ikke frost – mine gulerødder, løg, kartofler, kålhoveder, appelsiner,  æbler og pærer ligger der.
Det er effektivt og det tager ikke plads i køleskab.

Denne opskrift er fra 1939 og er skrevet ned i en lille bog m “kogeanvisninger” –
Siden den er fundet værdig til at være med i denne lommebog har det været en kendt version af almindelig husmands-kost allerede i 39 så den er ældre end det.
Det er en bog der var beregnet til at være i forklædelommen som en slags  “opslagsværk” for pigerne i køkkenet samt unge husmødre der selv stod i køkkenet.
Her er ikke skrevet mål på noget i bogen, der er heller ikke billeder, og mange steder står rask ild eller svag ild så der tilpasses  😀
Jeg har lavet en portion der vil passe til 4. (jeg fryser nok halvdelen ned da min mand og jeg er alene hjemme.

3/4 hvidkål (måske kun lige knapt afhænger af størrelse – MEN DET SVINDER) skæres i strimler – det virker voldsomt, men er det ikke 😉  )
Her bruger jeg så en pakke rørt kyllingefars fra Netto (til 10 kr i denne uge)  og der formes en kugle eller et brød –
3/4 dl sukker smelter  i en stegegryde (som til brunekartofler) og der tilsættes 2 spsk smør  (her brugte jeg så et sødemiddel der kan tåle varme og “glemte” smørret, der er jo rigtig mange ting jeg skal undgå )–
kålen tilsættes og vendes godt rundt – der tilsættes 1 1/2 dl kogende vand –
NU lægges fars-brødet ned i kålen og kålen skubbes op over som en dyne 🙂 –
Der skrues ned og det simrer nu mindst 1 time min stod næsten 1 1/2 time –
Af og til vendes der rundt i kålen ved siderne og saften dryppes ind over farsen.

Resultatet blev lækkert og det kan anbefales at prøve det med rugbrød til var det perfekt.