Tjah, at få ting til at hænge sammen er en naturlig ting for mig –
Jeg er vokset op i en arbejderfamilie, med en hjemmegående mor –
Jeg er fra 57 og dengang var det altså almindeligt med èn indtægt –
Vi valgte for 2 år siden at vi ville nøjes med èn indtægt (min førtidspension) –
Og så selv råde over vores tid, jeg har et mindre godt helbred 😀
vi skulle betale os fra en del ting jeg har svært ved –
NU er det så blevet min mands opgaver
OG vi skal ikke planlægge hver gang jeg skal til behandling –
så vi synes det har været et godt bytte – men det er ikke alle der har mulighed for det.
Jeg fik en erstatning efter en arbejdsulykke – for de penge kunne jeg købe et gammelt hus på landet, der skal laves flere ting men min mand har tid til at rode med det efterhånden – det vigtigste er at det fungerer og at vi nyder at være her hvor vi er – Haven dyrker vi hele sommeren så der er ikke behov for solferie her 🙂
Vi spiser rimeligt sundt, da jeg er diabetiker og sønnen træner – men alligevel kan budgettet hænge sammen –
Vi har sat vores husholdningspenge til 350- om ugen + 350- ekstra en gang om måneden disse bruges til papirvarer, dåsevarer, mel, havregryn osv + hvis jeg finder et godt tilbud.
Dette bliver (350 x 52) + (12 x 350) = 22400 (1867 om måneden) -dette er uden drikkevarer, da det må siges at være individuelt (men incl. 7 liter mælk) – men det er det, der er nødvendigt for at 2 voksne + 2 børn (vi er 3 voksne) kan få en rimelig varieret kost hele dagen – man kan sagtens bruge mere, men vi har valgt selv at bestemme hvad vores penge skal bruges til og på denne måde mangler vi intet – Vi spiser frokost ude når jeg er til behandlinger på sygehus – kan tage en weekend en gang imellem osv (men så skal der planlægges med sønnen så han passe “Hønsemadammerne” og Katten.
Det drejer sig om at handle ind på en økonomisk måde –
Find ud af hvad dag på ugen der er tid til at handle –
Midt på ugen/torsdag er bedre end fredag/lørdag –
Butikkerne ved at vores DANKORT sidder løsere når det er weekend –
Så gode tilbud er færre, men torsdag inden de skal fylde op til weekenden –
er hos os en perfekt dag at handle 😀
Vi laver mad fra bunden af, de fleste dage –
Vi bruger friske grøntsager (kun ærter og majs købes frosne) –
De frosne grøntsager vi bruger er nogle vi selv har frosset ned,
når der er rester tilbage fra middagen.
Her, hvor vi bor har vi mulighed for at købe friske grøntsager, æg og frugt hele året hos producenterne (stalddørssalg) – det er friske varer der bestemt ikke er dyrere end butikkerne – men heller ikke meget billigere end butikkernes tilbud, MEN jeg får friske og ny-sorteret frugt og grønt – og på den måde får jeg årstidens frugt og grønt.
Alle har ikke mulighed for at købe ved stalddørssalg, men jeg handler også i SYD BAZAR i Nyk F (her handles krydderier og løg købes 5 kg af gangen, fordi det er billigst og vi bruger en del løg) –
Det er bare om at finde muligheder, måske er der et madmarked i nærheden af dig?
Kød er ikke det vi spiser mest af – Vi holder meget af fisk og grøntsagretter, men fisk er desværre blevet ret dyrt – vi tilstræber 2 x fisk om ugen, 2 x grøntsagsretter, 1 x suppe/grød (i hvert fald om vinteren – dette skiftes ud med tærte m salat, koldskål m jordbær om sommeren) – så er der jo kun 2 dage tilbage til kødretter.
Jeg er sikker på at en blanding af “det hele” er det bedste for de fleste –
Mange synes det er besværligt at lave mad fra bunden af, men vi ordner tit grønt og kartofler til et par dage – kogte kartofler kan holde sig et par dage og de er perfekte til ovnstegte kartofler ell lignende –
Udskåret dele af feks en kylling er dyrere end at købe en hel.
Jeg køber en stor kylling og tilbereder den(koger eller steger den), så fryses det ned og nu er det nemmere end at gå i supermarkedet eller hente fastfood.
Jeg koger den med et løg + lidt krydderurter(hvad der nu er i drivhus) – skærer brystet af – skærer lår af – piller resten af skrog og ben frit for kød – sier suppe og fryser det ned jeg ikke skal bruge i bokse – Det afpillede kød bruges til en risret/tarteletter – 1 bryst+1overlår+1lårben i hver pose (grunden til denne fordeling: min mand ikke kan lide kød m ben i, så brystet skæres i skiver og serveres med lår-delene ved siden af) og der bliver 2 bøtter kraftig suppe = base for 5 x aftensmad.
500 g hakket oksekød kan blive til mad i flere dage, hvis der laves Sugo a la Berit:
Så går vi til “sugo ala Berit” (den er i høj kurs her hos os også hos de unge mennesker)
Grøntsager her løg, hvidløg, gulerødder et par små pastinak og lidt fennikel (kunne være et stykke selleri) , ialt godt 1 L – 1,5 L skåret og revet grønt +2 poser frosne tomater (er der mange i drivhuset, grovhakker jeg dem og fryser ned ) Her kunne man bruge dåsetomater(2 dåser) – men friske smager altså godt, selv om de har været frosne.
500 g magert hakket oksekød
1/4 flaske rødvin (resten nydes til maden) eller vand
salt, peber og frisk basilikum
olie
Alle grøntsager skæres småt ud eller rives –
lidt olie (1-2 spsk) hældes i en gryde og løgene brunes –
kødet tilsættes og brunes godt –
grøntsagerne kommer i og der tilsættes langsomt rødvinen – eller vand 🙂
Tomaterne til sidst –
Nu småsnurrer det 1/2 -2 1/2 time – kan godt nøjes med 1/2 time,men der sker noget magisk ved lang simretid – GRØNTSAGERNE FORSVINDER og giver konsistens til retten, så slukker jeg og deler det i bøtterne, så varmer jeg den portion vi skal bruge efterhånden.
NÅR det snurrer længe, opsuger kødet saften fra grøntsager og rødvinen, grøntsagerne koger ud og skaber den specielle konsistens og smag som en SUGO skal have –
Denne portion gav godt 2 L Sugo, vi spiste godt 1/4 og resten blev fordelt i 2 bøtter til fryseren + 1 lille bøtte, den kan bruges til en pizza. De 2 andre kan bruges til madpandekager, empenadas og som nu kødsovsl 🙂 – og i de 4 portioner er der kun tilsat 1-2 spsk olie.
Hvis der er 1 1/2 dl tilbage er der nok til en pizza eller til pizzasnegle.
Serveres med pasta og kogt broccoli (husk skræl stilkene og kog dem med) –
Hvis der spises en pæn portion broccoli, mindre pasta (evt fuldkorn) og passende mængde “sugo” er det faktisk sundt og IKKE fedt.
Det første billede er de grøntsager der kom i + mine frosne tomater. – kunne være alle andre rodfrugter og tomaterne kan være 2 dåser med tomater put bare meget SMÅT-snittet spidskål i det kommer til at ligne løg.
Det andet er den færdige ret.
1 1/2 kg hakket kalv og flæsk/kylling/kalkun røres med 2 hakkede løg, 3 æg, og 3 dl havregryn og 3 dl vand til en sammenhængende fars på køkkenmaskine (kan gøres i hånden)
Den sættes i køleskab og hviler mindst en time –
Heraf steges nu frikadeller(ca 10 stk), steg evt også nogle små(ca 20stk), resten koges til små kødboller (der bliver til 2 gange) og der fryses ned i poser
Nu er der lavet basis for 13 middage ud af 500 g hakket oksekød, 1 kylling og 3 pakker hakket kalv/flæsk – og der er kød for CA 100kr (tilbud)
Jeg gemmer suppe når der koges, det kan naturligvis altid erstattes af boullion(terning) – men den hjemmekogte er der ofte mere kraft i og hvorfor hælde den ud i vasken?
Jeg udnytter næsten alt resten ryger rettidigt til mine “hønsemadammer” – de omsætter det så til et par æg (slet ikke nok til at dække vores forbrug) men det er hyggeligt 🙂
her kommer en oversigt over hvad rester kan bruges til
At udnytte de fleste rester af fødevarer er der mange grunde til.
Der er de økonomiske – for de fleste er de ikke uvæsentlige, hvad enten det er for at få budgettet til at holde ELLER det er for at få noget på “ønskelisten” opfyldt, det kan være en rejse, 1 ting eller noget helt tredje.
Der er de praktiske – Altså vi tjener pengene, går ud og bruger tid og kræfter på at købe ind, tilberede maden OG så smider vi den ud – det er skørt. I følge Landbrug & Fødevarer smider en gennemsnitsfamilie mad ud for 7200 kr pr år – DEM vil jeg gerne bruge på noget andet 😉
Der er de “etiske/moralske” – vi bruger ressourcer, både på at dyrke og tilberede mad vi smider ud mens andre sulter – nogen er måske ligeglade (jeg er ikke) – derfor støtter jeg “Stop Spild Af Mad”.
Hvis det er svært at tro man smider så meget ud, så prøv 1 dag at kontrollere hvad der smides ud (børn synes det er sjovt at være mad-politi)- man kan “stå vagt” når der tages af bordet eller simpelthen rode i dagens affaldspose 😉
Hos os er fryseren et stort amerikanerskab med 5 hylder/skuffer i frost delen-
OG EN VIGTIG TING I VORES HUS – DEN ER UUNDVÆRLIG hos os
Jeg har inddelt den således (jeg elsker kasseløsninger) og det giver overblik for mig 🙂 –
Det der er vigtigt er at skabe rotation på alle hylder.
1 = til IS + DESSERT
1 = også til PÅLÆG, det er ikke meget vi bruger, bortset fra hjemmelavet leverpostej og rester af feks stege der er skåret på pålægsmaskinen (kan skæres med en kniv).
2 = til BRØD OG BOLLER(bager det meste brød selv og fryser ned, noget i skiver, noget som halve brød.
3 = til FRUGT + GRØNT + rester af PASTA og RIS – Vi bruger ikke mange frosne grøntsager, bortset fra de tomater jeg selv fryser når der er overskud, ærter og majs
4 = til KØD – Jeg køber kvalitetskød og deler det selv i mindre portioner, vi spiser gerne vegetarretter 3/ugen, for nogen er det meget, men mine led og tarm har det godt med det(og det gør det lettere at spare på lidt kalorier). Vi er normalt 3 personer og de fleste af vores pakker er på 300-500 g alt efter hvad det er .
5 = bruges til nemme ting feks rester + evt færdigretter, det er nødvendigt fordi jeg en gang imellem skal have “de 2 andre” til at lave mad – denne hylde bruges også når sønnen er alene hjemme.
På denne måde er 5 skuffer brugt og da det er en skabsfryser er det rimeligt nemt at sørge for en”rotation i varerne – Jeg bager feks. når der er plads i brødskufferne – Køber ikke kød hvis kødskuffen er fyldte osv.
Jeg skal i god tid feks. før jul sørge for at bruge godt op(lave en del huller) i fryseren for at der er plads til julevarerne.
Jeg vil fortælle hvordan nogle “restegrupper” anvendes her i huset, så det giver mening for os.
Vi har ofte: pasta/ris-rester, kartofler/grønsagsrester, kødrester af forskellig slags, mælke og osterester og MANGE brødrester.
Nogle rester fryses og andre (det der aldrig bliver brugt) skæres i små stykker og guffes hver formiddag af vores 3 “hønsemadammer”, der kvitterer med de dejligste æg.
Her i huset er der næsten aldrig rester af pålæg, da vi meget sjældent smører madpakker. Når det sker bruger vi: æg, tomat, ost, frugt og grønt, eller en dåse makrel/tun.
VIGTIGT for anvendelse af rester er at de bliver pakket ned med det samme i passende små bokse eller små fryseposer – og mærk dem med hvad der er i. – Jeg bruger poser til fryseren og bokse i køleskab (synes det giver bedst overblik).
TIP: Brug æg og rasp til at røre fars med, man kan røre grøntsags/ris/kartoffel-fars med mel, MEN det bliver hurtigt klistret, den bliver mere fast og delikat med rasp (kan sagtens være tørt hvedebrød revet/eller kørt i minihakkeren )
TIP: Steg i halvt olie/smør – det er lettere at få en lækker gylden stegeskorpe og det er vigtigt at restemad ser lækkert ud – pynt med lidt frisk krydderurt, lidt strimlet salat – så er der INGEN der tænker “tømt køleskab” (men det er sund fornuft)
BRØDRESTER:
1…Uanset om det er rugbrød eller hvedebrød kan brød skæres i stænger, dryppes med meget lidt olie (evt. krydderolie) og ristes på bagepapir i ovnen til de er tørre men IKKE mørke, disse stænger smager godt til en rest salat til frokost, til suppe eller som en snack.
Skæres de i tern bliver det til croutoner – de er nemme at lave men dyre at købe.
2…Brød kan rives og bruges når der bages nyt brød – Det nye brød får grovhed efter hvad slags brødrester det er (jeg har erstattet op til 2/3 mel med brødrester, brødet blev fint)
3…Hvis man kan lide det kan man lave øllebrød – hvis man skal smide det ud så lad være <3
jeg river rugbrød og blander med sukker/farin til ymerdrys. Ristet rugbrød (revet eller små tern) smager fint som topping på salat, skal drysses på til sidst for at bevare sprødheden.
4…Hvidt brød er perfekt til at røre i fars – udblødt eller revet tørt som rasp (jeg foretrækker at bruge det som rasp)
5… Hvedebrød vendt i sammenpisket æg, drysset med kanelsukker og stegt på panden – det er en af de gode (smager lidt af kanelsnegle) 🙂 (arme riddere hed det i gamle dage)
RESTER AF KØD:
Kød-rester har vi ikke mest af, vi er rimelig gode til at lave det der bliver spist.
Det er kun muligt fordi vi pakker kød i forskellige mængder fra starten, men en mulighed er også at lave en større portion med vilje og så fryse færdigretter – det tjener sig ind som “lynmad” en anden dag, og er MEGET billigere end lynløsning fra frysedisken eller take away.
1… Frikadeller og rester af medisterpølse bliver frosset – de bruges enten når vi skal lave sandwich, eller til frokost i weekenden – der kan sagtens varmes feks. 2-3 frikadeller, medister og 1/2 hjemmelavet leverpostej i mikroovnen.
2…Rester af farsbrød, steg og hamburgerryg skæres i tynde skiver og fryses i mindre portioner, de skal så blot tøes op til sandwich-boller (det kan de unge lide at få til aftensmad).
Rester der er skåret i tykkere skiver eller enderne, skæres frit for fedt, og derefter i tern til biksemad eller hvis det er hamburgerryg i strimler, dette bruges som skinkestrimler (til pastaret, pizza eller indbagt i butterdej).
3..Kylling eller fisk er gode til salat – en kyllinge-salat, der kommer med i madpakken er ikke så ringe – det vil de fleste sætte pris på – et enkelt kyllinge-lår kan havne i en børnemadpakke.
4…Her i huset havner der mange rester på Pizza eller bedre (synes jeg) i Tortillas – 2 hakkebøf eller krebinetter kan smuldres, blandes med svitset gulerod og løg (revet), smages til med krydderier (tåler en del)- pludselig er der pizza/tortillasfyld.
5…Da jeg kiggede i nogle gamle kogebøger dukkede ragout og hachis op, begge var de lavet af kogt/stegt kød. Vi har prøvet hachis med brunede kartofler som beskrevet (kunne vi godt lide).
6…Alt kød, om det er fjerkræ, gris, okse eller fisk kan bruges i en pie eller tærte.
Så der er mange muligheder, det er bare med at bruge sin fantasi. Hvis man fra start har gode råvarer kan det ikke gå helt galt.
MÆLKE OG OSTERESTER:
Mælk smides aldrig ud. Jeg sætter altid mælk i køleskabet med de ældste FOREST så der er en fornuftig rotation. Jeg bager ofte brød og her bruges de mælkeprodukter der SKAL bruges, uanset om det er syrnede produkter eller almindelig skummet/sødmælk. Syrnede produkter giver et saftigt og holdbart brød.
Er der en hel liter mælk, laves der en stor stak pandekager og hvis jeg er hurtig 😉 pakkes de i pakker med 12, og fryses (uden sukker i dejen kan det være mad-pandekager)
Ost: rester af ost rives og fryses – den bruges i stedet for “købt revet ost” eller i små tern i en salat til frokost. En portion revet ost giver også smag og struktur til et pænt formet mad-brød.
Rester af smøreost kan røres blød med en spsk olie og blandes til dressing med et syrnet mælkeprodukt, eller “klattes” i en tærte
KARTOFFEL OG GRØNSAGSRESTER:
Kartofler kan bruges til næsten alt .
1…De kan bruges til en kold kartoffelsalat eller til en sur/sød varm salat.
2…De kan (hvis de er små og fine) sagtens blandes i en grøn salat.
3…De kan skæres i skiver eller tern og steges /ristes på panden eller serveres som” stuvede” kartofler.
4…De kan rives eller moses og bruges som fyld i bunden af en tærte med grøntsager.
5…De kan indgå revet i et brød når man bager eller
6…(min favorit) røres til kartoffelfrikadeller til frokost, er der mange kartofler kan der blandes finthakket skinke i og de kan serveres til aften med kogte grøntsager.
7…Husk et par små pæne kartofler i skiver med purløg er godt pålæg i madpakken.
8…Tern af kartofler kan bruges med timian i en tærte.
9…Kogte kartofler kan bruges som fyld i en gratin (med salat eller kogte ærter og pyntet med bacon er det en middagsret.
GRØNSAGER:
Det er mængden af “resten” der er afgørende for hvad den skal bruges til.
1…Alle grøntsager kan skæres i stykker og marineres i lidt olie/eddike-dressing.
2…De fleste kan blandes i fars til et farsbrød.
3…De kan bruges som fyld i tærter og gratin.
4…De kan blandet med kartofler, laves til vegetarbiksemad og serveres med brød og spejlæg, det kan min mand og jeg godt lide at få til frokost.
5…De kan hakkes/blendes evt med et par kartofler og blive til grøntsagsdeller
6…De kan ende som en blendet grøntsagssuppe, serveret med sprød bacon, krydderurter og godt brød er det herligt på en kold dag.
7… grøntsager kan bages i en æggestand og serveres til forret med dressing eller som tilbehør eller (bedst synes jeg) bruges til pålæg
8….Rester af salat kan fryses, selv om det er salatblade, agurk, løg tomat osv – ryger det i pose i fryseren. Sådan en pose tilsætter jeg feks til kødsovs, sammen med 2 spsk tomatkoncentrat (købes på tube i LIDL) . Det virker ligeså godt som hvis der tilsættes en dåse flåede tomater m smag
9….Lidt kedelige “slatne” rå grøntsager kan lægges i en balje koldt vand 1/2 time, derpå rives de, drypper godt af og fryses – kan herefter bruges som “salatpose” .
PASTA /RIS-RESTER:
1…Pasta kan spises kolde i en pastasalat som nyt tilbehør eller komme med i madpakken.
2…Pasta er gode (de stor skæres i stykker) i en salat til sandwich feks karrysalat, blandet med en rest kylling i kyllingesalat eller med hakket rødbede som rødbedesalat – blandet med græsk yoghurt der er smagt til smager det godt og behøver ikke være fedt.
3…Pasta kan varmes ved at hælde kogende vand over og serveres når de er gennemvarme. (gør sønnen her tit) – Kogt pasta kan fryses og senere varmes.
4…Pasta kan kommes i en tærte eller gratineres.
5…Pasta kan varmes på panden hvor der er svitses lidt løg tomat og fintskåret grøntsager.
RIS:
Der er de samme muligheder som ovenstående for pastarester og så er der ,
6…Stegte ris: Kolde ris svitses på panden med grøntsager og godt med krydderier – serveret med brød er det godt tilbehør til koldt skivet kød eller en rest kylling (evt blandet i risen)
7… Ris-frikadeller: Ris røres med krydderi (gerne lidt frisk hakket chili), revet løg, æg og rasp til en fars – står og trækker mindst 1 time – formes og steges som frikadeller.