Der var lavet rigeligt råkost i går så resten derfra blev sammen med kartofler tilbehøret i dag
Kødboller:
400 g kalv/flæsk
2 æg
1 dl havregryn
1 stort hakket løg
1/2 – 1 dl mælk
Godt med salt og peber
Det hele røres godt sammen og sættes i køleskab i mindst 1 time
Der sættes en gryde vand m salt over til det koger
Så sættes kødboller med en lille barneske/stor teske i vandet og der skrues ned –
De skal simre til de er faste, dvs. det skal pible i vandkanten ikke stor-koge
De tages op til senere
Frikassè-sovs:
der skrælles 3 STORE gulerødder, de skæres i skiver og koges sammen med ærter, bønner eller lignende – JEG brugte den sidste pose hestebønner fra fryseren
Når det er kogt hældes det til afdrypning
Der laves en opbagt sovs af 25 g smør og 25 g hvedemel –
Jeg spædede med lidt siet kogevand fra bollerne (vand kan bruges)
Når det er meget tykt og kogt igennem tilsættes lidt mælk –
Det smages til og grøntsager og boller kommes i
og det varmes igennem
Tilsidst lægges 1/2 æg i kanten
ÆBLEGRØD M FLØDE(her sødmælk 🙂
Æbler gerne nogle der har en plet/stød eller lignende –
De skrælles, trimmes og skæres i stykker –
Kommes i en kasserolle og der tilsættes 1,5 dl vand –
Læg låg på og kog det til det er mørt –
Nu røres det til mos/grød og smages til med sødemiddel og vaniljeekstrakt –
Det er fint at bruge lidt sukker og vaniljesukker istedet, det er kun fordi jeg er diabetiker at vi bruger sødemiddel og sødmælk 3,5% istedet for fløde 38% fedt