Jeg skal på lige fod som mange andre, blandt andet min datter og svigersøn, til at lægge min kost i noget mere faste rammer end vanligt – De skal på grund af et ustabilt blodsukker – Jeg skal, fordi jeg har taget små 5 kilo på i december – HOVSA, det gik stærkt ! ! I virkeligheden er det samme principper vi skal have fat i: MINDRE FEDT – VÆK MED SUKKER (specielt det skjulte) – FLERE GROVE GRØNTSAGER – MERE VAND – MERE FULDKORN – MERE MOTION (til dem der kan).
Jeg har virkeligt måttet sande, at alt det jeg har sagt til andre, passer også på mig – Det er utroligt, jeg er faktisk bare menneskelig 🙂
JEG har lige så svært som alle andre ved at tabe små 5 kg. Sidste gang i 2011 – 12, tabte jeg ca 35 kilo – Da jeg havde lagt en plan og fulgte metoden, gik det ikke let, men jeg synes det gik glidende, jeg gik på arbejdet, jeg cyklede lidt og bevægede mig mere end normalt. Indtil i vinter har jeg kunne holde vægten med et udsving på et par kilo, men at jeg er blevet så stillesiddende i vinter, har haft en negativ effekt, så det skal der tages hånd om NU.
Jeg har TÆNKT (meget endda), på, hvordan JEG skal gribe det an, fordi denne gang bliver det anderledes. Da jeg har fået sclerose i mild grad og en hjertesygdom, er jeg ikke i stand til at træne, jeg har simpelthen ikke luft eller kræfter nok. Hver gang jeg bruger kræfter på at gøre noget, skal jeg tage dem fra dagens samlede mængde. DET er ikke noget man normalt skænker en tanke og for mig er det såmænd også (for det meste) blevet en vane, at jeg skal have tid til at hvile mere også indimellem gøremålene – vi planlægger bare og i de fleste tilfælde lykkedes det at få enderne til at nå – men træning i ekstra målestok er udelukket.
Jeg har fundet ud af at: hvis det skal lykkes, og det har JEG bestemt, skal jeg i gang med at PLANLÆGGE lidt mere. Vi har her i huset en del rester fra jul, liggende FRISTENDE rundt omkring, DET bliver fjernet (ihvertfald det jeg kan lide). Jeg skal have ryddet op i vores fryser, (køleskabet og hylderne har jeg klaret) – HER er fryseren en af de ting jeg skal have hjælp til på grund af vægten og at man skal bukke sig og rejse sig hele tiden – Så det planlægger JEG lige at få – HA HA. Jeg ved jeg kan være stædig, næsten “stivnakket”, den stædighed vil jeg bruge til noget positivt nu.
Alle der kender mig ved, at jeg nok skal ORIENTERE dem om hvad jeg synes, det er jeg bestemt ikke opdraget til, men i mit voksne liv har jeg opdaget, at det gør mange ting nemmere. Så har andre mulighed for at forholde sig til det jeg siger, desuden er vægt og velbefindende (af gode grunde) ikke et tabuemne her hos os. Her i huset tror vi på, at “viljen til at ville” er det vigtigste element, når der sker noget, og de andre ved godt det betyder noget for mig..
Så er det bare at starte på at UDFØRE opgaven, jeg har besluttet mig for. Jeg ved , vi skal ud at køre mandag + tirsdag i denne uge, så oprydningen af fryseren har jeg lidt optimistisk fastsat til onsdag formiddag (jeg skal på sygehus tirsdag), men VI har besluttet at det ikke kommer til at styre vore liv. Efter oprydningen vil der ikke være så mange fristelser og det vil være nemmere at vælge de sunde alternativer. Vi har alle de sunde ting, dem blev jeg jo i 2011 vant til at købe – vi har bare i et par måneder skubbet dem lidt over bagerst i skabet 🙁
Det er egentligt dybt komisk, at jeg der har prøvet turen før og ved HVAD der sker og HVORFOR og også ved,, at det kan lykkes, falder i de samme fælder som andre der prøver det første gang. Derfor tro mig, det er ikke altid nemt, men det kan lykkes -HVIS MAN BESTEMMER SIG FOR DET. 😉
Jeg tror de fleste er klar over, JEG tror på viljens magt. Det virker måske lidt “flippet” på nogle og andre vil sige at det ikke er sagligt nok til at bygge tilværelsen på.
Nu er det jo sådan at tilværelsen ikke bygger på 1 ting alene, men der er mange faktorer der spiller ind. Det er der også i mit liv. Der er rigtig mange ting jeg ikke bestemmer selv. Det kan være krav fra omverdenen – bestemmer vi dem ? nej ikke helt, vi lever i et samfund ,hvor der stilles store krav til individet og det giver nogle spilleregler, som vi i hovedtræk er nødt til at følge, for at kunne deltage i det liv der er omkring os – og det tror jeg ikke der er mange der vil undvære.
Jeg er diabetiker, hvilket jeg altid har kunnet leve fint og velreguleret med . Jeg har begyndende sclerose, hvilket betyder at jeg har svært ved/eller ikke kan udføre nogle bestemte bevægelser. Dette medfører så at, jeg en gang imellem taber ting, eller “stivner ” i en bevægelse. Dette modvirker jeg, til dels ved ikke at udtrætte mine muskler, så jeg hviler ind imellem de ting jeg laver herhjemme. Derudover har jeg en hjertesygdom, der medfører takykardi, som er hurtig puls. Jeg har konstant en hurtigere puls end normalt og det slider da. En gang imellem opstår der lige pludselig en mega-meget- hurtig puls, så skal jeg en tur på sygehuset og have noget medicin der stopper det. Alt dette er ikke noget jeg har bestemt (for så var det nok anderledes) 😉
I min situation er det vigtigt at fokusere på: JEG har bestemt at jeg vil leve mit liv på trods af sygdom der griber ind i min og min families hverdag – Sygdommen giver mange begrænsninger og jeg skal som regel planlægge, hvis jeg skal noget på grund af mine manglende kræfter. Jeg har gået sygemeldt på fuld tid siden 2012 og et sted i fremtiden lurer en førtidspension da sikkert.
Jeg valgte at starte denne blog i efteråret 2014 med hjælp fra vores søn der til daglig arbejder med IT som iværksætter. Først fordi jeg trængte til at få noget” der var mit alene”, noget der kunne udfordre min hjerne, da jeg følte jeg bare blev dummere af at tulle rundt herhjemme. Derudover ønskede jeg at lave noget der interesserede mig og da kost og ernæring, både fagligt og praktisk, altid har haft min store interesse, var valget ikke så svært.
Da jeg som tidligere nævnt tror på at viljen er vigtigt for at man kan klare livets udfordringer, er det for mig ikke så indviklet. Jeg kan klare mange opgaver – OG – når jeg opdager, der er noget, jeg måske ikke kan klare som jeg plejer, prøver vi at finde en måde jeg kan gøre det på alligevel. Ved hjælp af opfindsomhed og vilje kan man komme langt.
Familiens (og dermed også mit) overskud ser jeg som et samlet produkt hvor vi i perioder byder ind med vekslende input. Mit overskud er afhængigt af deres OG deres er afhængigt af mit – så det er populært sagt en win -win situation. På den måde behøver man ikke være så bange for at engagere sig i noget – vi er på trods af at vi er individualister en del af et større hele –