Noget om æbler, pærer og blommer.


Frugttræer er der i rigtig mange haver og lige nu drysser frugten ned i armene på os derude.
Der er intet spild i naturen.
Der bliver samlet op og plukket ned – OG DET ER NU DER SKAL SORTERES, al frugt skal sorteres i kasser eller kurve – det er vigtigt der kan cirkulere luft  omkring frugten.
Vi har været på indkøb og har købt nogle røde og grønne plastikkurve, der er beregnet til frugt og forråd – det er absolut muligt at bruge andre kurve og kasser – men da vi har meget frugt der skal gemmes er det smart at de kan stables.  😉
I det hus vi har købt, er der maaange æbler og pærer samt en del blommer.
Nogle er kønne gamle træer, andre er selvsåede der har fået lov at vokse op ud og ind imellem de andre. Vi har fældet mange træer og der er kørt rigtig mange grene væk.
Stammer der er tykkere end  et håndled bliver til brænde.

Blommerne har jeg næsten fået ned nu – de bliver udstenet, halveret og lagt i fryseren til blommekage, blommegrød, eller marmelade (opskrift på kage,grød og marmelade kommer til sidst)- selv mirabeller kan bruges, de er små men jeg koger dem uden at udstene dem – så sier  jeg det hele, saft og frugtkød kan blive til grød, kage og marmelade. Mosen kan også fryses  i mælkekartoner, hvor toppen er skåret af.

Pærerne er gode, de er plukket ned, så de er sorteret – med og uden pletter – grimme er lagt i kompost og nogle får lov at ligge til insekter og fugle.
Jeg kogte nogle i weekenden i en let sukkerlage de blev gode – vi havde gæster og pærerne blev  spist med flødeskum til.
Pærerne vil jeg koge en del af løbende, men der vil også blive brugt nogle i maden da det er faste pærer vi har. Pæretærte, kage og senere på ugen (onsdag) vil jeg bruge nogle som tilbehør til kalkun.
Æbler er der flere slags af, nogle koger let ud og andre er mere faste, hvordan finder man ud af det – PRØV – Hvis ikke man selv har plantet træerne er det ikke til at sige, mine træer er mange år gamle og vi er flyttet ind i sommer så jeg skal også prøve mig frem 😉 –
Jeg har også plukket æbler ned og lagt dem til gemning og lidt eftermodning – 2 slags –
Jeg er sikker på de røde jeg har er gode til henlægning, men om de rød/gule jeg har er, det ved jeg faktisk ikke – men jeg prøver – så må jeg se – og der er alligevel flere end vi kan bruge – ellers må de på kompostbunken 🙂
Æblerne er gode til grød, mos, kage, tilbehør til varm mad, i råkost, kogte i sukkerlage, marmelade og æbletærte og der er flere muligheder endnu: revet i gærdej eller karrysovs eller revet i pandekager, jo der er mulighed for at få brugt nogle stykker  <3

Frugtmos:
Frugten koges i så lidt sukker som muligt –
Moses eller mases igennem en sigte –
Sødes efter smag HVIS det er nødvendigt.

Frugtgrød:
Frugten koges med så meget vand der går knapt op på frugten –
Koges til frugten er mør og smages til med sukker –
JÆVNES nu med kartoffelmel således:
lidt koldt vand (1/4 dl) røres med 2 spsk kartoffelmel til 1 l grød,
når grøden koger, tages gryden væk fra varmen og vand/kartoffelmel kommes langsomt i, mens der røres
NU MÅ GRØDEN IKKE KOGE MERE
Alle frugter kan bruges til frugtgrød – frugtgrød kan ikke fryses, men frugtmos kan fryses.

Pæretærte:
125 g margarine/smør
125 g sukker
2æg
200 g mel
rør smør og sukker godt, tilsæt æg og pisk meget
vend mel i og evt hakkede nødder/mandler
Læg dejen i en tærteform (dejen er blød)
skræl frugten og skær den ud i mindre skiver eller stykker og læg den ovenpå, drys med lidt sukker (og lidt kanel hvis det er æbler)
sæt fadet i en 180 grader varm ovn og bag den ca 1/2  time (måske 40 minutter)

Kan laves dobbel så stor i en lille bradepande – kan fryses – kan laves med pærer, æbler, blommer eller rabarber.
Man kan knuse en håndfuld makroner og drysse oven på kagen/tærten.

Marmelade:
Her koger jeg frugten i lidt vand
1/2 l vand + 1 kg frugt + saften af en citron.
tilsætter så 800 g SYLTESUKKER (en fantastisk opfindelse)
man slipper for at tænke på marmeladepulver  (det er i sukkeret)
Det koger så 4-5 minutter og hældes på SKOLDEDE RENE GLAS.

Alle frugter kan bruges til Marmelade, også blandinger.