Jeg havde kylling til overs fra weekenden, og når jeg koger kylling piller jeg ALT kød og ureelle stykker af, og skroget bliver pillet rent for kød – jeg ender faktisk med at have nok til kyllingesalat. I dag var der også nogle hele stykker tilbage, så jeg pillede det hele i småstykker, åbnede en dåse asparges – gem vand til sovsen.
Skrællede kartofler og ordnede et par håndfulde friske grønne bønner –
(I en bod fandt jeg en stor pose for 10 kr, dem jeg ikke skulle bruge ligger nu i fryseren)
HØNS I ASPARGES:
25 g smør/margarine smeltes og der tilsættes 2 spsk hvedemel –
Rør godt rundt og tilsæt halvdelen af væden fra asparges –
Koges godt igennem –
Justeres til sidst med lidt mælk og smages til med salt og peber. –
Asparges der er dryppet godt af kommes i sovsen sammen med kødet –
Varmes godt igennem
Serveres med kartofler og grønne bønner + syltede rødbeder.
Sønnen fik en rest Pasta, det vil han hellere have end kartofler og da han har cyklet over 70 km i dag trængte han til at fylde depoterne op 😉