Madplan for uge 8

Jeg synes det er på tide at få ryddet lidt op i skuffer og skabe – 1.marts er det den første forårsmåned (selv om det måske ikke er det vejrmæssigt) og så er det andre ting jeg har lyst til at have i skabe og fryseren.
Fryseren er min evigt dårlige samvittighed, jeg skiftede for nogle år siden til at have en LILLE kummefryser, men alligevel ender jeg med at nogle ting ligger mere end de 6 uger jeg prøver at sætte som max-opbevaring. Det er ikke fordi madvarerne ikke kan holde længere i fryseren, det kan de sagtens, men jeg ville gerne have lidt mere rotation i det der ligger der – Det var ikke min mening at den fast skulle bruges til langtidsopbevaring – den var mere tænkt som en hjælp i hverdagen – DET ville jeg altså gerne have styr på.
Jeg har haft en vinter med en del sygdom, og min mand er begyndt at hjælpe til i køkkenet når det er værst. Når viljen er der, så er det måske også rart at andre end jeg ved/kan se hvad der er 🙂 )

Jeg fortsætter med at tømme fryseren, vil have den afrimet og afvasket, men tror ikke det bliver før om et  par uger 😀 – det eneste kød jeg mangler er snitzlerne, resten  har jeg i fryseren.

Mandag:………Kalkunsnitzler m bønneblanding og brasede kartofler

Tirsdag:……….Rodfrugt-suppe m kødboller og sprøde løg

Onsdag:……….Vi finder på noget (tror  jeg – ellers rugbrød)

Torsdag:……..Kyllingsalat m ananas

Fredag:………..Mørbradgryde m cocktailpølser m pasta

Lørdag:………..Forårsruller m bulgursalat

Søndag:………..Frikadeller m rødkål

Jeg har stadigt rigeligt med grøntsager – så det behøves der ikke handles, jeg købte 2 pk smør på tilbud i sidste uge og  2 nye stykker ost er der i køleskabet, så af mejerivarer er det kun mælk der skal købes. Kaffe og te er der (det er vigtigt 😀 )
Jeg bager noget brød og jeg har mel, olie og tør-gær + et par brødblandinger.

Kalve-tyksteg m blomkål og broccoli

Kalve-tyksteg er ofte på tilbud jeg gav ca. 65 kr for 1,1 kg –
Og en gang imellem smager det godt, så er det okay at bruge lidt mere end i hverdagen –
Da der bliver mad til 2 dage her hos os er det okay.

Tykstegen brunes i smør der tilsættes 1 skrællet løg delt i 4 dele + et par skrællede gulerødder, skåret i store stykker + 1 persillerod  der var i grøntskuffen –
Der hældes 1/2 – 3/4 l vand ved samt salt og peber – jeg satte et stegetermometer i og da den stod på ikonet (mit er med ikoner) for kalvekød var det færdigt (her godt en time)

Resterne af stegen skæres fri af de sener der deler tykstegen og kødet skæres i store tern –
Det lægges i en frysepose og der hældes stege-sky over til det lige dækker –
TIP:   Denne portion vil senere kunne bruges til en sammenkogt ret –
Her vil jeg vende kødstykkerne i hvedemel, brune dem sammen med 2 skivede gulerødder og 1 hakket løg, så hældes skyen ved, hvis der er for lidt kød kan tilsættes cocktailpølser.

1 lille blomkål + 1 broccoli koges/ dampes møre

Serveres med bearnaise + ovnstegte kartoffelbåde.

28216918_1550756478353779_2026337517_o

Pære-tærte

Pæretærten er nem at lave – Det er ikke så tit jeg bager kage, men når det sker skal det være nemt.

Pærer 5 stk  (de var lidt uens i str) –
De skrælles og skæres lidt ud –
Så får de et drys ingefær (godt til pærer) –
Der laves en crumbledej af 150 g smør, 100 g hvedemel, 50 g havregryn + flydende sød svarende til ca 50 g sukker (min 1 tsk.), der snuldres hurtigt sammen (jeg brugte food-processoren)drysses over pærerne –
bages i ca 35 minutter ved 200 grader

Serveres med græsk yoghurt rørt med lidt vaniljesukker + et par dråber sødemiddel –
Dette er en  vaniljecreme der er sund og kaloriefattig i stedet for pisket fløde.

28125375_1549614935134600_810810742_o (1)

Karbonader m grøntsager og kartofler

Karbonader er hakket kalv & flæsk der formes til bøffer og vendes i mel,
de steges på panden til de er gennemstegte men ikke brune.

Grøntsagerne  er fra frost de vendes i lidt olie på panden og der lægges låg på, de simrer i ca 5-7 minutter. De lægges på en bund af salat.28217276_1549849445111149_381629415_o

Rødbeder serveres til

Der blev serveret en næsten hel  pæretærte til dessert

Ovnstegt kylling, ovnstegte kartofler og grov salat

Grov salat er romaine-salat der var på tilbud i REMA, (kunne også være spidskål eller en grov julesalat), resten af revet gulerod fra i går og et stykke honningmelon i tern.

Kyllingen parteres og krydres gnides med en spsk. olie og steges mør 35-40 minutter.

Kartofler der er forkogte skæres i 1/4 og steges 1/2 time ved 190 grader (krydres efter behag)

28125985_1548788978550529_2090951837_o

Fiskefrikadeller, stegte kartofler og råkost

Fiskefrikadellerne er fra REMA 1000 – de er gode og færdigstegte (fås i pakker m 4 store)
de skal blot varmes/brunes på panden – Jeg lægger dem på panden m 1 spsk olie/smør og skruer ned når de er gennemvarme spises der 🙂
(Min erfaring er at fordi de ER stegte suger de ikke ekstra fedtstof (jeg kan da hælde det jeg lagde på panden af igen efter stegning.)

Serveres med kartoffeltern der steges godt på panden og råkost af revet gulerod og appelsin.

28080246_1992656154077875_445270338_o

Skinkefrikasse m kartofler + salat

Skinkefrikasse er en hvid sovs med skinketern og grøntsager i
Jeg brugte en rest frosne ærter & gulerødder, der fik et opkog + 1 dåse asparges –
Vi elsker asparges og væden brugte jeg til sovsen,
Herefter kom der en passende mængde skinketern i og det hele varmes godt igennem –
(dette kan også udemærket være fyld i tarteletter)28033904_1545776262185134_944078622_o

Kartofler serveres til samt resten af salaten fra i går og rødbeder.

Boller i karry

Boller i karry:

50 g smør smeltes og  3 spsk karry svitses (ikke brændes)  –  1 dl hvedemel kommes i og der piskes godt – herefter tilsættes 1/2 l vand og det koges igennem – smag til med salt, peber og evt stødt ingefær – dette er klassisk karrysovs, men der er mange måder at smage den til på.
Kødboller tilsættes ( i dag brugte vi 800 g købeboller), og det hele varmes igennem.

Der blev kogt rigeligt med ris (Resten få hønsene i morgen)

salat serveres til27999012_1544904452272315_1876502358_o

Svensk pølseret – kold kartoffelsalat til MIG

27951390_1543919869037440_1257097709_oI dag lavede jeg svensk pølseret, det sker meget meget sjældent.
Jeg kan nemlig ikke lide det og spiser det IKKE, men da de 2 andre gerne ville have det,
blev det lavet.

Kogte kartofler (faste) skæres i skiver –
1 meget stort (eller 2 mindre) løg skæres i fine tern –
6 brune pølser skæres i 1 cm tykke skiver –
1/2 dl tomatkoncentrat (mit fra tube er meget koncentreret) så måske lidt mere –
ca 1,5 dl vand
2 spsk olie
Salt peber og  evt lidt ketchup –
purløg til pynt + rugbrød

Jeg fik kold kartoffelsalat  rugbrød

Løg svitses i olien og lidt vand hældes ved (ikke det hele) –
Tomat-koncentraten tilsættes og resten af vandet tilsættes langsomt –
Det snurrer til løgene er klare og der tilsættes måske lidt ekstra vand, det skal ikke koge tørt –
Nu tilsættes først pølser, og så kartoflerne –
Det hele varmes godt igennem og smages til med salt, peber og ketchup –
Drysses med purløg og serveres med brød.

Madplan for uge 7

Denne uge er planen lavet ud fra  at jeg vil bruge noget fra fryseren og lidt ud fra hvad jeg har lyst til – Onsdag, det er meget længe siden vi har fået fiskefrikadeller, så det bliver det – vi kan godt lide fisk helst frisk, men den er altså dyr(desværre). Torsdag, jeg har  1/2 kæmpekylling i fryseren, det spiser manden helst ikke så han får noget andet fra fryseren. LØRDAG, jeg har lyst til en oksesteg m bønner (jeg har en del bønner i fryseren) – måske skulle man oppe sig og lave en pæretærte (har en del pærer)

MANDAG:………………Skinkefrikasse

TIRSDAG:……………….Medisterpølse m brunede kartofler og rødkål

ONSDAG:………………..Fiskefrikadeller m råkost og kartofler

TORSDAG:………………Stegt kylling m stegte kartofler og en grov salat

FREDAG:…………………Karbonader stuvede ærter og gulerødder

LØRDAG:…………………Oksesteg m asier, bønner og kartofler

SØNDAG:…………………Brændende kærlighed m rødbeder (pasta til Henrik)

Fars til fiskefrikadeller og oksesteg skal jeg have købt, resten er der i fryseren når jeg rydder op, rugbrød og pålæg er der også – Jeg har en del grønt og frugt i mine flamingokasser – DEM vil jeg have tømt – så jeg nøjes med at købe mejerivarer i denne uge.